Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

— 36 — Fig. 3. km. 38.80—39.50, hvor linjen føres i fjeldskråninger langs Bjørnefjeldsbakkens bækkefar i nordsydret- ningen og således helt på tvers af de fremherskende vindretninger fra øst og vest. Fot. 4 og 5 samt tverprofil fig. 2 b fremstiller dette parti, hvor der er blevet opsat 2 indbygnin- ger henholdsvis 190 m. og 68 m. i forbindelse med skjærme, der dels samler sneen, dels leder den over indbygningen, således som fotografierne vil give et tydeligere billede af. De nævnte foranstaltninger funktionerede efter beregning, sålænge de 5 in. høie skjærme ikke var fyldte, og sålænge foksneen fra vest ikke havde fyldt hele den vestenfor linjen liggende forsænkning fra bakken på dens ovre del ned til km. 39.25. Men efterhvert som dalen fyldtes nedover aflagredes sne- fokket fra vest sig i linjen nedenfor den opsatte indbygning ved km. 39.40. Denne er derfor nu projekteret, forlænget med 150 m., hvorved man kommer hen til det sted, hvor den nævnte forsænk- ning udvider sig således, at den formentlig vil kunne optage de største påregnelige snemængder. Ved denne forlængelse opnår man tillige at kunne give skjærmene på østre side af linjen en heldigere retning for ledning af drivsneen fra øst over indbygningen. Samtidig er der indenfor øver- ste indbygning forudsat opsat en 250 m. lang skjærm i spids vinkel mod de mest almindelige østlige vinde for at aflede disse, som folger lav- draget paa tvers af linjen mellem km. 39.50 og 39.70, og fore dem ind over den sidstnævnte ind- bygning, hvorved den 2—3 m. høie fylding mel- lem de nævnte punkter sandsynligvis vil blive til- strækkelig beskyttet, når der fra hosten af sørges for en omhyggelig udplanering af enhver snekant, som måtte danne sig ved plougens kjørsel. Ogsaa partiet km. 39.80—40.60 (fig. 5 og fot. 6) har frembudt betydelige vanskeligheder tiltrods for, at linjen her på den længste strækning ligger for- holdsvis høit i terrainet, således som længdeprofllet viser. Til illustration af forholdene hidsættes lige- ledes endel tverprofiler fra samme parti med ind- lagte snemålinger optagne i slutten af april (fig. 6). Som det sees, er sneen ophobet indtil en høide af 4 m. over skinnegangen på begge sider af denne selv på steder, hvor den ligger i et par meters høide over terrainet, således at man skulde kunne gå ud fra at skinnesporet vilde blive feiet rent af vinden. Dette forklares ved, at linjen ligger lavt i forhold til det omliggende terrain, og at den sne, som sneplougen kaster tilside virker som samle- skjærme for drivsneen, der snart fylder det ryddig- gjorte skinnespor i høide med de opkastede sne- kanter. Ved ryddiggjørelsen af linjen vokser disse for hvert uveir, således at forholdene stadig for- værres. Det er indlysende, at det under sådanne forholde, og hvor man har at regne med snedrev fra alle kanter, intet vilde nytte at opsætte skjærme, der kun vilde gjøre galt værre, og da det vil være et uoverkommeligt arbeide på denne lange flade strækning at holde den nærmest skinnegangen lig- gende sneflade i høide med sporet, er der ingen anden udvei levnet end at indbygge de vanskeligste Hade strækninger og ved skjærme at beskytte den