Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
78 MARIBO AMT. I Chorets Hvælving er et Billede af de hellige 3 Konger, der bringe Gaver til Jesus- barnet, den forreste knæler og fremrækker et Guldhorn, den anden peger op mod Stjernen. Maria sidder med Jesusbarnet paa Skjødet, hun har langt gult Haar og Krone paa Hovedet (Tab. XXII, 1). Hvælvingsmalerierne vare ikke af stort kunstnerisk Værd; Figurerne vare for det meste uden Nuancering og Skygning i Farverne og omgivne af sortgraa Contourer. Udførelsen for disse Billeder maa sættes til Tiden kort før Reformationen. TAAGERUP, Fuglse Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1885; Restauration af Samme 1889.) Chorets Hvælving er delt i sex Kapper, i de fem er der temmelig store Billeder af Christi Lidelseshistorie; den sjette har et Billede af Dommedag. I den første Kappe sees den bundne Christus fremstillet for Pilatus, som sidder i Høj- sædet, ved hans Side staar en lille Page med et Fad i Haanden. Den anden Kappe har et Billede af Christi Hudflettelse ved to hæslige Bødler. I tredie er Christi Korsfæstelse sammen med de to Røvere; en Engel modtager den gode Røvers Sjæl og en Djævel den Ondes; to Drabanter knuse deres Ben med Hellebarder. Ved Korsets Fod staar Maria Magdalene, medens Johannes understøtter den segnende Maria. Tilhøjre er en Gruppe af Figurer i Dragter fra Slutningen af 15de Aarh.; nærmest Korset staar Høvedsmanden i en lang Kaabe og med et tohaands Sværd i Haanden; han peger op til Christus; paa et Baand staar: »Vere filius dei erat iste.« Ved hans Side sees en ung, rigtklædt Mand, der betragter den Korsfæstede med Deltagelse; to Bisper, en Jøde og en Skriftklog synes ikke at nære samme Følelse. I Baggrunden staa flere Krigere med spidse Hjelme og Spyd. Endvidere sees Billeder af: 1) Christi Gravlægning: Joseph af Arimathea og Nico- demus svøbe Liget; bag ved staar den sørgende Maria med tre andre Kvinder. 2) Christi Op- standelse: han træder ud af Kisten med Sejrsfanen i Haanden, omkring Kisten ligge de sovende Krigere. 3) Dommedag: Jesus sidder i Højsædet omgivet af Regnbueglorien; ved hver Side af Christus knæle Maria og Johannes. Fra Christi Mund udgaa to Skriftbaand, paa det ene staar: »vende benedicti patris.......«og paa det andet: »/fe maledicti in . . .« Nedenfor sees to Engle med Basuner, hvormed de vække de Døde fra Gravene, tilhøjre er Helvedes Ildgab. Billederne maa, efter Characteren og Stilen i dem, være fra Slutningen af 15de Aarh. KJØBELEV, Lollands Nørre Herred. (Indberetn. af Erik Schiødte 1883.) Paa Skibets østlige Væg, over Triumfbuen ud mod Skibet, var meget utydelige Rester af Kalkmalerier, som ikke vare malede paa den oprindelige gamle Pudsflade, men paa et nyere; hvad Malerierne forestillede kunde ikke forklares; tydeligst var en Mand, der klædt i kort Kofte og snævre Benklæder drager et Tov efter sig, tæt ved ham sees en laadden Arm med Kløer. Efter Dragter og nogle Ornamenter maa Billederne være malede i 15de Aarh. Foruden denne Maling fandtes en anden paa et endnu yngre Pudslag, den bestod af Renaissanceornamenter, som omrammede Rester af danske Indskrifter, som vistnok vare Bibelsprog.