Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
MARIBO AMT. _________________ 77 Menneskeoverkrop slynger sin Slangehale om Træet og giver Eva et Æble; i den venstre Kappespids er malet en Helgeninde, som bærer en Salvekrukke (Maria Magdalene). Den vestlige Kappe har to Billeder; det ene forestiller Adams og Evas Uddrivelse af Paradiset, og i det andet sees de sidde sørgende og grædende paa en Sten, medens en Engel staar foran dem og rækker dem Arbejdsred- skaber, Øxe og Skovl. I den nordre Kappe er et interessant Billede af Lykkehjulet (Tab. XXXI, 3): paa venstre Side af Hjulet staar en Yngling, som med glad Mine er i Begreb med at bestige det, ved hans Hoved er skrevet: »regnabo.« Øverst paa Hjulet sidder en Mand med et stort Glas i Haanden og iført rige Klæder; ved ham er skrevet: »regno.« Ved Hjulets højre Side nedstyrter en halvgammel, tarvelig klædt Mand, ved hvis Hoved læses: »regnavi.« Endelig under Hjulet ligger en Olding med bundne Hænder; paa et Skriftbaand staar: »sum sine regno, sie transit gloria mundi.« I Hvælvingsspidsen til- højre staar en Kvinde og arbejder ved en Smørkjærne; en Djævel med en Kurv i Haanden griber om Kjærnens Stang, som om han vilde drage hende bort fra hendes daglige Syssel. I alle Kapperne ere Figurerne omgivne af Ornamenter, Stjerner og Løvværk; disses Stil samt Krigernes Rustninger og Dragter henvise Maleriernes Udførelse til Slutningen af 15de Aarh. I den halvrunde Apsis og paa Triumfbuens Underflade blev ogsaa fundet Kalkmalerier, men det var alene plumpt formede Ornamenter, som vare malede mere end et Aarhundrede senere. SÆDDINGE, Fuglse Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 188?.) Ved Indbygning af Hvælvinger og nye Vinduer ere Væggenes gamle Kalkmalerier for- c. 1450. styrrede og tildels ødelagte. Der fremkom dog paa nordre Væg nogle fragmentariske Stykker af Malerier, hvoriblandt et som forestillede en Mand, der fører de 2 Røvere til Korset, og en Drabant, der giver den ene Røver noget at drikke af en Kande. Drabanten har tofarvet Kjole, spidse Tricotsko og en Dolk ved Bæltet af en Form, som brugtes ved Midten af 15de Aarh. Paa samme Væg, baade under og over Hvælvingen, fremdroges et andet Billede, forestillende St. Christoffer, som bærer Jesusbarnet; han støtter sig til et blomstrende Træ; ved Siden af var svage Rids af Figurer, som synes at skulle forestille Hudflettelsen. Paa Væggen over Triumfbuen afdækkedes til højre Side en stor Engel; Billedet var i høj Grad defect. Midt over Buen var Rester af et andet Maleri forestillende Gud Fader, som skaber Sol og Maane; den indbyggede Hvælving dækker hans Hoved. Buen er omgivet af en Bordt med Pal- metter. Endvidere skal der have været et Billede af Maria med Barnet, man seer nu kun en knælende, mandlig Figur med et Skriftbaand, hvorpaa staar: »Jacob, minor«-, et andet Billede fore- stillede Anna med smaa Figurer af Maria og Jesus paa Skjødet; bag Gruppen var nogle svage Rester af Figurer. Paa Skibets Hvælvinger var Malerier fra en noget senere Tid. I den vestre fandtes et c. 1550. Billede af Christus som Himmeldrot; han sidder i en mandelformet Glorie med Jordkloden som Fodskammel;' tilvenstre knæler Maria med Krone paa Hovedet og fagert Haar nedad Ryggen, i højre Haand holder hun et Hjerte foran sit Bryst. Tilhøjre knæler Johannes Døber i sin Dyrehaars Klædning. 1 nordre Kappe sees et Billede af Himmerige: St. Peter aabner Porten til »det hellige Jerusalem« og fører de gode Sjæle ind; tilhøjre sees Helvede; en Djævel med Horn, Hale og Fugle- klør trækker de Fordømte i en stor Lænke ind i Helvedsgabet; i Gabet sidder en Skikkelse med Snabel, lang Hale samt Hjortehorn, den holder paa Skjødet en Figur med Kattepoter, lange Ører og Menneskeansigt; forneden har en Djævel i Bjørneskikkelse grebet en nøgen Kvinde.