Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
i o8 HOLBÆK AMT. STENLILLE, Merløse Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1886.) c. i2?o. Omkring den halvrunde Chorbue fandtes en Bordt med brogede Palmetter i romansk Stil; længst tilhøjre var malet en stor Engel med en Korsstav, en Del af den var dækket af den senere indbyggede Hvælving. I en Rammeomfatning over Chorbuen fandtes Rester af en Figur som har forestillet Christus i Højsædet; tilvenstre var Levninger af flere Figurer. Det Hele var malet paa en fin, glittet Puds og maa være udført i Begyndelsen af 13de Aarh. I Kirkens Skib fandtes ingen Malerier, hvorimod der var Spor af saadanne i Vaabenhuset, men de vare uden Værd og fra en meget seen Tid. BUTTERUP, Merløse Herred. (Trap: Stat-Topgr. Beskrivelse af Danm. III, S. 253.) Paa Skibets nordre Væg over Hvælvingerne findes Levninger af gamle Kalkmalerier fore- stillende hellige Mænd. SKJÆLLEBJERG, Løve Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1893.) c. 1280. I Halvhvælvingen i Apsis sees paa flere Steder Spor af Glorier med ægformede Fordyb- ninger, hvis Stillinger paa Hvælvingen synes at antyde, at her har været malet et Billede af Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af Engle og Helgener. Foruden Glorierne bemærkes ogsaa flere større og mindre Baand i Stuk med runde Fordybninger, vistnok Bremmer og Bordter paa Klæd- ninger, Armbaand og Halsbaand. Farverne og Figurernes Linier vare helt udslettede. Længere nede paa Væggen fandtes Rester af en Frise ca. i’/4 Alen bred; i denne var malet en Række Arkader med tredelte Buer, baarne af smaa Halvsøjler. I disse Buer var Bryst- billeder paa blaa Grund, sex paa hver Side af det gamle Vindue paa Midten af Væggen; sikkert de 12 Apostle, alle med Bøger i Hænderne og Glorier om Hovederne, én af dem holder et Kors i højre Haand. Paa Triumfbuens Underflade fandtes temmelig stærkt udvidskede Malerier: Midt i Buen »agnus dei« omgiven af en Cirkel; nedenfor denne, paa hver Side, en staaende Engel i lange Klæder, i ens Stillinger og med Palmegrene i Hænderne. Under Englen paa nordre Side er et Maleri med Adam og Eva ved Kundskabens Træ; Billedet afsluttes forneden med et smalt Ornamentbaand og derunder et nedhængende Draperi. Paa den sydlige Side af Buen er det tilsvarende Billede tabt; muligt har en Fremstilling af Uddrivelsen af Paradiset havt sin Plads der. Efter Malemaaden og Stilen i Billederne maa Tiden for deres Udførelse antages at være Slutningen af 13de Aarhundrede.