Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
HOLBÆK AMT. II] TUDSE, Tudse Herred. (Indberetn. af Egil Petersen 1888 og J. Kornerup 1889; Restauration af J. Kornerup 1890.) I Skibets Hvælvinger er en større Række af Billeder. Nærmest Choret, paa den nordre c. 1480. Kappe er fremstillet Christi Fødsel; Maria knæler ved Vuggen, sine Halvstøvler har hun taget af og stillet foran sig; Jesusbarnet svæver i en Straaleglorie over Vuggen, bag ved sees Hovederne af Æslet og Oxen. Længere hen til Siden sidder Joseph med en bred Hat paa Hovedet og rører med en Slev i en Gryde; til den anden Side kommer Englen med Budskab til Hyrderne; i et Skriftbaand staar: -»Gloria in excelsis deo«; en af Hyrderne blæser i en Sækkepibe, en Hætte af særegen Form dækker hans Hoved og Hals. I Kappernes Spidser er tilvenstre Mariæ Bebudelse: en kronraget Engel hilser Maria, i et Skriftbaand staar: »Ave gratia plena dominus tecum«; et andet har: »Ecce ancilla domini fiat mihi secundum verbum tuum«; tilhøjre sees Maria, Anna og Simeon. Billedernes Mellemrum er fyldt med Landskaber, røde og sorte Høje, stiliserede Træer; allernederst i Hvælvings- spidserne er malet barokke Ornamenter. Paa den østlige Kappe, over Chorbuen, sees de hellige tre Kongers Tilbedelse af Jesusbarnet; Barnet tager en Mynt op af en Æske, som den forreste Konge knælende rækker frem; bag Kongerne ere Huse og Bygninger. Forneden tilvenstre er Omskjærelsen: Kvinder med Glorier om Hovederne staa bag ved Maria, der holder Barnet over et Alter, dækket af et Klæde; foran staar en Bisp med en Kniv, ved Bæltet bærer han en Pung. Tilhøjre sees Barnets Renselse: Maria holder ved Barnet, medens Bispen, i en anden Dragt uden Bælte og Taske, aftørrer Jesusbarnet med et Klæde; bag ved Maria staar St. Barbara med en brændende Fakkel*). I den sydlige Kappe er Barnemordet fremstillet: fra en Samling Bygninger seer man Herodes komme, han bærer et stort Scepter i Haanden; en Kriger har taget et Barn fra Vuggen, Moderen strider med ham og vil rive det fra ham; en anden Moder løfter sin Stangrok mod en Kriger. Dragterne og Rustningerne ere højst charakteristiske: korte, røde Kofter med hvide Bræmmer, stramme Benklæder, vide Ærmer og spidse Sko, Krumsabler og spidse Hjelme. Forneden er Billeder, hvis Forstaaelse er noget vanskelig. Man seer 3 Ryttere med Hellebarder, én af dem peger hen mod en Kvinde med Hætte over Hovedet, hun samler Kviste i en Bunke, som for at skjule Noget; en bondeklædt Mand med en Kurv paa Ryggen vender sig mod Krigerne, og peger hen paa en Gruppe Træer**). Den vestlige Kappe har et interessant Billede, en Allegori paa Livets Forgjængelighed; tre Konger ride frem i al deres Pragt, Jagthunde løbe foran dem, og den forreste Rytter bærer en Falk paa Haanden; men hans forestaaende Fald antydes ved Hestens sammensunkne Stilling; tre kronragede Benrade gaa Kongerne imøde, de ere, i Modsætning til de Ridendes Pragt, fremstillede i al deres Uhygge omgivne med Slanger og Kryb. Over den første staar: »Vos qui transitis nri frie....... rogo sitis«-; over den anden: -»qvod sumus hoc eritis«; over den tredie: »fuimus aliqvando qvod estis«; over dem alle: »Heu qvantus est noster dolor***) (Tab. XXIII, 2). Nedenfor tilvenstre er Flugten til Ægypten og til den anden Side et Billede med Maria, som bringer Jesus til Skolen, hvor nogle Smaabørn sidde og læse, medens Skolemesteren staar bag ved med et Ris og en Ferie i Hænderne (Tab. XXIII, 3)****). Den anden Hvælving har i vestlige Kappe Billedet af Christus som Himlens Herre; til hver Side af ham er Skriftbaand: »venite benedicti in regnum patris mei« — og »Ite maledicti in *) Jvfr. Thingsted, S. 76. **) En lignende Fremstilling findes i Elmelunde og Thingsted. ***) Fremstillingen viser Overensstemmelse med det bekjendte Maleri »Dødens Triumf« i Camposanto i Pisa. ****) jjt lignende Billede, hvor Maria følger JeSus i Skole findes i Räzüns Kirke. D. Jäklin: »Geschichte St, Georgs- Kirche bej Räzüns«; Chur und Wintherthur. 1880. '5