Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
II4 HOLBÆK AMT. ignem eternam«. nedenfor sees Engle med Basuner; fra en af dem udgaar et Skriftbaand: »surgite mortui venite«- — og fra Gravene sees de Døde at opstaa. I den sydlige Kappe er Paradiset og i den nordlige Helvede; begge Billeder ere mindre godt malede og meget beskadigede. 1 Helved-Billedet er nogle besynderlige Figurer, saaledes en Kvinde, der bliver kjørt derind i en Trillebør o. s. v. Under det staar en Kvinde, som holder en Kande under Tappen af en Tønde, hvis ene Ende en rød Djævel løfter op for hende. Tilhøjre staar en Pige i rød Kjole og hvidt Tørklæde om Hoved og Hals og arbejder ved en Smørkjærne, medens en Djævel hjælper hende (Jvfr. Thingsted Billedet Tab. XXXIII, 3). I den østlige Kappe er St. Georgs Kamp med Dragen; i Taarnbygningen bagved seer man Prindsessen med et lille Lam samt Kongen og Dronningen. Tilvenstre er et Billede af St. Erasmus’ Martyrdød; Helgenen ligger med sammenbundne Arme og Ben, bagved ham er en Vinde, hvorom hans Tarme opsnoes; 2 Bødler dreje Svingene. Forneden tilhøjre sees St. Lauren- tius’ Død paa Risten, to Mænd holde den over Baalet; underneden er en Mand med en Blæsebælg, hvormed han puster til Ilden. Over Helgenen er et Skriftbaand: »gratlas tibi ago dhe Thu christe quia portas celi ingredi merui«: i et andet Baand er Skriften ulæselig. Paa Hvælvingernes Ribber og Buer er malet Siksakprydelser med snirklede Blomster, der breder sig ud paa Kapperne. Paa Chorets Vægge fandtes ogsaa Malerier, der havde samme Charakter som Hvælvingernes, men vare meget mere udviskede. Ligeledes vare Skibets Vægge bemalede; paa sydlige Side saas Rester af Christi Lidelseshistorie, nemlig Korsfæstelsen. Paa den modsatte Væg var Spor af tre sørgende Kvinder, og længere hen mod Vest fandtes St. Michael, som vejer en Sjæl; han holder et stort Kors i Haanden; Vægtens ene Skaal søge to Djævle at tvinge ned. Endvidere fandtes et Billede af St. Oluf, der træder paa en Drage med Menneskehoved (Symbol for Hedenskabet); han holder Øxen i højre Haand og en Kalk i venstre; han er iført en stor, hvid Kappe, en kort, hermelinskantet Kjortel og har et bredt Bælte om Livet. BREGNINGE, Skippinge (Tegning i Nationalmuseets Archiv.) Herred. c. 1480. Paa en Hvælvingskappe fandtes malet en Jagtscene med en Rytter i en tofarvet, stramt- siddende Klædning; han blæser i et Horn; foran ham sees en Hund forfølge en Hjort. Efter Rytterens Dragt maa Billedet være malet i Slutningen af 15de Aarhundrede. VIDSK1NDE, Skippinge Herred. (Indberetn. af Pastor F. B. Helms 1883.) c. 1485. Paa en Hvælving i Skibet fremdroges et Kalkmaleri som forestiller Christus for Dom- meren. Gruppen bestod af 5 Figurer. Endvidere fandtes en Christusfigur med Bind for Øjnene og et Rør i Haanden (Bespottelsen). Dragter, Farver og Ornamenter henviser Billedernes Udførelse til Slutningen af 15de Aarhundrede. Paa Chorbuens Underflade var Ornamenter og Blomster i samme Stil som Decorationerne i Elmelunde (Jvnf. Tab. XXXII).