Kalkmalerier i Danske Kirker

INDLEDNING. XIII Kappefligen imellem sine Hænder og Gaven, han frembærer, for ikke umiddelbart at berøre den, idet den overgives Jesusbarnet; i de to nævnte danske Billeder er det ikke bestemt antydet, men vi finde dette Ærbødighedstegn vist paa andre danske Billeder, nemlig paa en Tympanon i Aalum Kirke ved Randers og i det nylig fremdragne Maleri i Estvad Chorbue (Fig. 8 og 9). Denne Maade at Fig. 4. frembære Gaverne paa er ligeledes vist i et Vægmaleri fra c. 1090 i Lambachs Stiftskirke (Ungarn) (Fig. 10. Jvf. K. K. Central-Commiss. XIV, 1869). I Reliefferne paa de gamle christelige Sarcophager fra 4de og 5te Aarh. træffes Kongerne ofte bærende Gaverne saaledes; ligeledes i sildigere Billeder ved Frembærelsen af den hellige Læst. I forannævnte Kirke i Ravenna er et tredie Billede, hvor Christus fremføres for Pilatus (Fig. 11); denne Scene af Lidelseshistorien findes først fremstillet hos os længere hen i Middelalderen, men Anord- ningen i Fremstillingen er omtrent den samme (jvf. Langaabilledet Tab. XXIX). Tjeneren holder Skaalen, hvori Pilatus toer sine Hænder, efter at have udtalt Dommen over Christus. I vore ældste Kirkemalerier er den himmelthronende Christus næsten altid benyttet som Hovedbillede over Alteret; de fremmede For- billeder ere, som ovenfor [omtalt, bievne fulgte uden væsentlige For- andringer; Christus sidder paa en Throne, omgivet af en mandelformet Fig- 5- Regnbueglorie med Livets Bog eller Verdenskuglen i Haanden. Med en gribende, plastisk Ro er han fremstillet som den mægtige og velsignende Gud. I Hjørnerne udenfor Glorien sees de fire Evangelistemblemer, og ved Siderne staa Maria, Johannes, Apostle eller Ærkeengle i bedende Stillinger; endelig er det Hele omrammet med smukke, romanske