Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XX
______________
INDLEDNING.
1465, og hans Efterfølger var en Anders Erikson. En tredie Maler hed Albert; han malede i Kumla
Kirke i Vestmanland 1482, i Kalmar 1485 og i Edskirke 1487* *). Hos os er kun faa navngivne
Malere før Reformationen, sikkert kjendes to, hvis Navne ere anførte ved Malerierne, nemlig Ebonis
Olai og Simoni Petri, der begge have malet en stor Mængde Billeder i Bellinge Kirke i Fyen 1496.
Efter Reformationen er kun een nævnt paa samme Maade: Hans Maler fra Randers, der malede i
Sulsted i Jylland 1548. Deres Arbejder ere kun af ringe kunstnerisk Værd, men de have dog deres
Betydning, idet man i dem seer Tilbagegangen i de kirkelige Malerier nogle Tiaar før og nogle efter
Reformationen. De tre Maleres Navne sige os, at de vare danske.
I nærværende Arbejde er Tidsgrændsen for Kirkemalerierne sat til c. Aar 1600. Denne
Tid kan dog ikke siges absolut at danne Afslutningen for den Skik at udstyre Kirkerne med Malerier.
Fra det derpaa følgende halve Aarhundrede kjendes Malinger i adskillige Kirker; disse bestaa dog
væsentlig i store og grove Decorationer, gjennemgaaende uden Figurfremstillinger, og blottede for
culturhistorisk og kunstnerisk Interesse. I den følgende Tid ophører imidlertid denne Udstyrelses-
maade af Kirkerne, og de nedenfor i Anmærkningerne omtalte Malerier i Rise Kirke høre til de
ganske faa Undtagelser fra 18de Aarhundrede**).
Flere Aarsager til Ophøret støde sammen, her antydes blot Adelens økonomiske Ruin; den
strænge pietistisk-protestantiske Aand, der nu trængte ind, repræsenteret ved Resen og Brochmann,
og endelig hele Landets Forarmelse. Det 17de og 18de Aarhundredes Virksomhed paa Kirkemalingens
Omraade indskrænkede sig mest til med Hvidtekosten at dække de sidste Rester af det, de fore-
gaaende Aarhundreder med saa stor Flid og Kjærlighed havde udført til Kirkernes Forskjønnelse og
Menighedens Opbyggelse og Belæring.
af det sidste brugte han alene for 15 Mark; hans Betaling for Arbejdet var 35 Mark. I de sidste Aar han levede malede han
28 Billeder paa Træplader (Kirkestole?) og fik for hver 13 Skill. Han døde 1491. Til Sammenligning maa anføres, at 4 Mark
var den sædvanlige aarlige Betaling for en Klostersøsters Kost og Skolegang.
*) H. Hildebrand: »Sveriges Hist.« II. S. 357 og S. 400.
**) I Rise Kirke paa Langeland haves et Regnskab fra en Maler, Johan Nissen Hywath, der i Aaret 1720 malede
16 Billeder i »Hvælvinger, Bokerne og Pillarer med bekvemmelige Figurer« for 60 Rbdr. og hans Kost 25 Rbdr., hans Dreng
»eet ganske Aar« 16 Rbdr. og 4 Mark. (Efter et Brev i Nationalmuseets Archiv).