Kalkmalerier i Danske Kirker

VEILE AMT. 7 Paa den anden Side af det lille Vindue (a. b.) fortsættes Billederne med en anden Inddeling. Toverticale Bordter med Palmedecorationer omfatte et firkantet Felt med dyb, blaa Bundfarve; under et Palmetræ staar den unge Christus med forklaret Aasyn og oprakte Hænder; ved hans Side sees en lidt ældre Mand, som synes at opfordre en Gruppe Mænd til at træde hen og høre den unge Christus. Denne Mand kan ikke være nogen anden end Johannes Døberen; thi han holder et Skriftbaand i Haanden, hvorpaa staar: VOX CLAMANTIS IN DESERTO (Lucas III. 4.). Mændene, han henvender sig til, bære lange Klæder og bredskyggede Hatte og forestille sikkert Jøder. Fremstillingerne fortsættes paa den østlige Væg, hvor man seer en kactuslignende Plante, der formodentlig skal antyde Ørkenen; tæt ved den staar Johannes i Kamelhaarsdragt, i Begreb med at døbe Christus, som staar nøgen i Floden; om hans Hoved er en Korsglorie, og ved hans venstre Side vente to Engle med de hvide Daabsklæder. Et gammelt Vindue afbryder her Fremstillingerne, som atter fortsættes i lignende Bueafdelinger som paa nordre Væg. I den første Bue er en prægtigt malet Christusfigur med langt Haar og Skjæg, Korsglorie om Hovedet og iført et folderigt Draperi; han holder Hænderne opløftede og ligesom afværgende mod en i den næste Bue siddende Figur, der maa antages at forestille en Dommer eller Ypperstepræst. Paa det foranstaaende Situationsbillede er Inddelingen af Felterne paa den nordlige Væg antydet; de puncterede Linier vise den Del, der blev borthugget ved Kapellets Bygning, i Midtpartiet A er Figurfremstillingerne; ovenfor, i B, var Rester af en å la grecque i røde, gule og hvide Farver; forneden, i C, var Spor af et sammenflettet Ornament, hvis nederste Del var helt udslettet; det er sikkert blevet ødelagt ved en Ildebrand, der hærgede Kirken 1679; hele den sydlige Mur i Choret led saameget derved, at den maatte ombygges; de nedfaldende Brande havde synligt angrebet Farverne paa den nederste Del af de andre Vægge. De firkantede Felter a og b, imellem Vinduet og den østlige Væg, — hvor Gruppen med Christus og Johannes findes, — vare bedst bevarede og langt dygtigere malede end det øvrige, maaske med Undtagelse af Christus for Dommeren paa østlige Væg; saaledes har Maleren godt forstaaet at udtrykke den Forundring og Opmærksomhed, hvormed Tilhørerne følge Johannes Tale. Farverne vare her mere pragtfulde og bedre indtrængte i den glatte Pudsflade, medens i Daabsscenen og Frem- stillingen af den liggende Maria Farverne vare færre og mindre fastsiddende, og Figurerne ikke saa godt tegnede eller saa udtryksfulde; man fik det Indtryk, at disse sidste Billeder vare udførte af en Med- hjælper, hvorimod de øvrige maatte være malede af Mesteren selv. At det Hele havde været malet al fresco vidnede mange Enkeltheder om, nemlig den glatte Pudsflade, de fastsiddende Farver, Spor af Stødfuger om Ansigter og om Palmetræets Krone samt enkelte indridsede Contourer i den nederste Bordt. Alt tyder paa, at disse Kalkmalerier høre til de allerældste i Danmark. Deres Ælde be- tegnes ved forskjellige Ejendommeligheder i Fremstillingerne, saaledes ere kun de Personer, der nærmest ere knyttede til Christus, gjengivne, og med Undtagelse af Johannes og Elisabeth har ingen Helgen fundet Plads her; ogsaa Anvendelsen af Glorien er betegnende. I alle Billederne er der en paafaldende stræng byzantinsk Character, som især træder frem i de langstrakte Figurer, det stirrende Blik og de stive Draperier; mærkelige ere de af Figurernes Ansigter (Tab. I. i. 2.), som synes at være udførte af Mesteren selv; Farvetinterne ere lagte som en Efter- ligning af Mosaiken med skarpe Begrændsninger uden at være sammenmalede. Hvor denne Mester, der har udført disse Billeder, har havt hjemme, kan ikke siges, men han har lært og forstaaet den rene byzantinske Kunst og søgt at efterligne den her efter fattig Lejlighed med ikke ringe Held.