Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEILE AMT.
7
Paa den anden Side af det lille Vindue (a. b.) fortsættes Billederne med en anden Inddeling.
Toverticale Bordter med Palmedecorationer omfatte et firkantet Felt med dyb, blaa Bundfarve; under
et Palmetræ staar den unge Christus med forklaret Aasyn og oprakte Hænder; ved hans Side sees
en lidt ældre Mand, som synes at opfordre en Gruppe Mænd til at træde hen og høre den unge Christus.
Denne Mand kan ikke være nogen anden end Johannes Døberen; thi han holder et Skriftbaand
i Haanden, hvorpaa staar: VOX CLAMANTIS IN DESERTO (Lucas III. 4.). Mændene, han henvender
sig til, bære lange Klæder og bredskyggede Hatte og forestille sikkert Jøder.
Fremstillingerne fortsættes paa den østlige Væg, hvor man seer en kactuslignende Plante,
der formodentlig skal antyde Ørkenen; tæt ved den staar Johannes i Kamelhaarsdragt, i Begreb med
at døbe Christus, som staar nøgen i Floden; om hans Hoved er en Korsglorie, og ved hans venstre
Side vente to Engle med de hvide Daabsklæder. Et gammelt Vindue afbryder her Fremstillingerne,
som atter fortsættes i lignende Bueafdelinger som paa nordre Væg. I den første Bue er en prægtigt
malet Christusfigur med langt Haar og Skjæg, Korsglorie om Hovedet og iført et folderigt Draperi;
han holder Hænderne opløftede og ligesom afværgende mod en i den næste Bue siddende Figur, der
maa antages at forestille en Dommer eller Ypperstepræst.
Paa det foranstaaende Situationsbillede er Inddelingen af Felterne paa den nordlige Væg
antydet; de puncterede Linier vise den Del, der blev borthugget ved Kapellets Bygning, i Midtpartiet
A er Figurfremstillingerne; ovenfor, i B, var Rester af en å la grecque i røde, gule og hvide Farver;
forneden, i C, var Spor af et sammenflettet Ornament, hvis nederste Del var helt udslettet; det er
sikkert blevet ødelagt ved en Ildebrand, der hærgede Kirken 1679; hele den sydlige Mur i Choret led
saameget derved, at den maatte ombygges; de nedfaldende Brande havde synligt angrebet Farverne
paa den nederste Del af de andre Vægge.
De firkantede Felter a og b, imellem Vinduet og den østlige Væg, — hvor Gruppen med
Christus og Johannes findes, — vare bedst bevarede og langt dygtigere malede end det øvrige, maaske
med Undtagelse af Christus for Dommeren paa østlige Væg; saaledes har Maleren godt forstaaet at
udtrykke den Forundring og Opmærksomhed, hvormed Tilhørerne følge Johannes Tale. Farverne
vare her mere pragtfulde og bedre indtrængte i den glatte Pudsflade, medens i Daabsscenen og Frem-
stillingen af den liggende Maria Farverne vare færre og mindre fastsiddende, og Figurerne ikke saa godt
tegnede eller saa udtryksfulde; man fik det Indtryk, at disse sidste Billeder vare udførte af en Med-
hjælper, hvorimod de øvrige maatte være malede af Mesteren selv. At det Hele havde været malet
al fresco vidnede mange Enkeltheder om, nemlig den glatte Pudsflade, de fastsiddende Farver, Spor
af Stødfuger om Ansigter og om Palmetræets Krone samt enkelte indridsede Contourer i den nederste Bordt.
Alt tyder paa, at disse Kalkmalerier høre til de allerældste i Danmark. Deres Ælde be-
tegnes ved forskjellige Ejendommeligheder i Fremstillingerne, saaledes ere kun de Personer, der nærmest
ere knyttede til Christus, gjengivne, og med Undtagelse af Johannes og Elisabeth har ingen Helgen
fundet Plads her; ogsaa Anvendelsen af Glorien er betegnende.
I alle Billederne er der en paafaldende stræng byzantinsk Character, som især træder frem
i de langstrakte Figurer, det stirrende Blik og de stive Draperier; mærkelige ere de af Figurernes Ansigter
(Tab. I. i. 2.), som synes at være udførte af Mesteren selv; Farvetinterne ere lagte som en Efter-
ligning af Mosaiken med skarpe Begrændsninger uden at være sammenmalede. Hvor denne Mester,
der har udført disse Billeder, har havt hjemme, kan ikke siges, men han har lært og forstaaet den
rene byzantinske Kunst og søgt at efterligne den her efter fattig Lejlighed med ikke ringe Held.