Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2/
RANDERS AMT.
________________
saas Jesus siddende paa en Bænk, medens 2 Mænd i underlige Stillinger trykke Tornekronen paa
hans Hoved med lange Stænger. Friserne med Figurfremstillingerne vare delte ved verticale Baand i
7 firkantede Billeder, hvoraf kun de foran beskrevne vare nogenlunde bevarede og forstaaelige. Det
Hele var temmeligt raat malet, og Udførelsen maa henføres til Begyndelsen af 16. Aarh.
_______________
TVED, Mols Herred.
(Indberetn. af Magnus Petersen 1886 og Restauration af samme 1887.)
_________
Paa Triumfbuens Underflade er en smukt malet Fremstilling. I Buens Top er en Cirkel c. 1540.
som omfatter et J. H. S. Nedad paa Siden mod Syd sees Christi Nedtagelse af Korset. Over
Korset er et Baand med Indskrift: »her tager Joseph af Arimathiæ Jhesu legem af Korset«. Under
dette Billede er et andet, hvor Jesus sees hvile i Marias Skjød, med Indskrift: »her ligger Jhesus po
Jomfru mariæ skjöd.« Nedad den nordre Side af Buen sees forneden Tilberedelserne til Jesu Kors-
fæstelse; Jesus er fæstet paa et liggende Kors, og ovenover er følgende Indskrift: »Jhesus ligger
nogen po Korset och..........«; 2 Mænd i lange Klæder staar ved Siden af, og længere tilbage
sees 3 Kvinder.
Ovenover er Jesu Korsfæstelse, kun de tre Korsfæstede ere fremstillede, Christus paa
et almindeligt Kors, men Røverne paa grønne, utilhugne Træstammer. Bunden bagved er fyldt med
stiliserede Vinranker (Livets Træ). I Skriftbaandet staar: »Jhesus bad for sine uvenner och sagde,
for lad dem fader«.
Malerierne ere pynteligt udførte, men noget kantede i Figurerne og temmelig ensformige i
Farverne. Efter Dragterne maa de henføres til Christian d. Tredies Tid (Tab. XXV, 2, 3, a, b, c).
_______________
ØRUM, Nørre Herred.
(Indberetn. af Magnus Petersen 1891.)
________
Halvt udslettede Rester af malede Ornamenter og Søjler fremdroges under Hvidtekalken c. 1530-40.
paa den østlige Væg i Skibet over Triumfbuen. I Midten saaes en Del af en siddende Figur og
nogle flyvende Engle med Basuner. Til venstre var Spor af en Djævlefigur og nogle nøgne Skikkelser.
Over den siddende Figur — som synes at være en Christus — var Skriftsprog med almindelige
latinske Bogstaver indfattede i Rammer med Renaissanceornamenter: »Kommer hid, I min Faders
Velsignede, og arver det Rige Eder er beredt fra Verdens Grundvold blev lagt«, Math. 25, 34. — Et
andet Skriftsprog var næsten helt udslettet: ». . . Oc hand skal sidde paa sin Throne......« Længst
tilvenstre paa samme Væg var Rester af et andet Billede, hvori man til begge Sider saa 2 Engle i
lyse Klæder, og i Midten Levninger af nogle Figurer, hvis Hoveder vare omgivne af Glorier; hvad
Billedet betydede kan ikke bestemt siges, men nogle Rester af et Skriftsprog i Marcus’ 16. Cap. hen-
viser til Opstandelsen eller Himmelfarten.
Paa Skibets nordlige Væg fandtes Spor af Søjler og Capitæler og derover en lille Engle-
figur; det Hele var malet Graat i Graat og med enkelte røde Streger.
Længere hen paa samme Væg fremkom en halvpaaklædt Figur, der gaar bag en Ploug;
noget af Hestenes Rygge kunde spores. Det er utvivlsomt en Fremstilling af Adam, der arbejder i
sit Ansigts Sved.