Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36 ..
VIBORG AMT.
ODDENSE, Hindborg Herred.
flndberetn. af Uldall 1873 og Undersøgelse af Magnus Petersen 1878 og 1892.)
c- ‘54°- i Skibets Hvælvinger er en stor Mængde Malerier, som ere af ikke ringe Interesse; desværre
bleve de i 1878 restaurede saaledes, at hele den ejendommelige middelalderlige Character fuldstændig
udslettedes og flere forklarende latinske Indskrifter bleve gjengivne fejlagtigt.
Hvælvingen nærmest Choret er inddelt i 16 Felter af forskjellig Størrelse og Form.
Fremstillingerne ere: Bebudelsen med Indskrift; Jesu Fødsel, de hellige tre Konger med
Navn over hver. Omskjærelsen med meget lang Indskrift. Barnemordet i Bethlehem; Maria
og Joseph med Barnet i Templet. Flugten til Ægypten. Jesu Daab. — (I to følgende
Felter ere nyere Billeder malede, som forestille Fodvadskningen og Brylluppet i Cana). — Endelig:
Nadverens Indstiftelse og Jesus i Gethsemane.
I den anden Hvælving have Malerierne paa flere Steder næsten legemsstore Figurer. Man
seer her Billeder af det gamle Testamente; Gud Fader med høj Krone paa Hovedet og Evangeliet
i Haanden, ved hans Side Indskriften: »pater deus«; dernæst følger et Billede af Skabelsen:
Adam og Eva staa omgivne af Dyrene; ovenover sees Sol og Maane; om Kundskabens Træ snoer
Djævelen sig i et Firbens Skikkelse; Gud Fader synes at foreholde dem ikke at røre Træet. Synde-
faldet og Uddrivelsen af Paradiset; en Engel giver Adam en Spade og Eva en Stangrok. Adam og
Eva ved deres huslige Gjerning: i et Billede sees hun siddende ved Rokken og Adam tilbereder
Maden, 3 Børn spise af en Gryde; i et andet Billede arbejder Adam som Tømrer, medens Eva
bringer ham Maden. Kain og Abel ofre. Abels Drab: Gud Fader staar foran Kain, paa et
Skriftbaand staar: »Hvor er din broder Abel«; tilvenstre sees Guds Haand over et Alter.
I de mindre Felter er Malerier, som mere eller mindre staa i Forbindelse med de ovenfor
omtalte større Felters Billeder. 1) En Del Djævle i phantastiske Skikkelser blive nedstyrtede i
Helvedes Gab af Englen Gabriel. 2) En staaende Engel med en Basun. 3) En stor, bugtet Slange
med Scepter, ved den staar en Engel, som ved et Skriftbaand siger: »Gus engel sade til Vorem vilt tu
selle min Gud det Sted, som tu legger po«. 4) En Kvinde, som spiller paa et Instrument. 5) En
flyvende Engel med en Orm, hvorved er følgende Indskrift: »hier tager Englen lucifer op i hijmel«.
6) En Engel med Basun. 7) Foran en Engel knæler en nøgen Mand med et Kors i Haanden.
8) En Figur med Pavekrone paa Hovedet og en Bog i Haanden. 9) Noa, der bygger Arken. I
Hvælvingens Spidser forneden ere Brystbilleder af Lucas, Johannes og Laban med paa-
malede Navne.
Den tredie Hvælving har sikkert ogsaa havt gamle Billeder, thi Ribbernes Prydelser synes
tildels at være fra en tidligere Tid; nu er der i de 4 Kapper malet moderne Evangelistskikkelser
efter Thorvaldsenske Motiver.
GRINDERSLEV, Salling Nørre Herred.
(Indberetn. af J. Kornerup 1878.)
c ’55°- Hvælvingernes Gjordbuer og Ribber ere ret smukt decorerede med rige Ornamenter i
tidlig Renaissancestil.