Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
THISTED AMT.
45
kastede Rids af forskjellige Figurer, saasom Pentagoner, Armbrøster, christelige Monogrammer og
smaa Minuskelbogstaver. Paa Stedet lever den Tradition, at de Kjæmpende skal forestille Grev Gert
og Niels Ebbesøn og Skriftlinien den sidstes Navn.
I den østlige Hvælving af nordre Sideskib vare Ribber og Skjoldbuer decorerede med røde
og blaa Streger og Siksakornamenter, og paa hele Underfladen af den tilstødende Bue imellem
Hoved- og Sideskib var malet et Ornamentmønster i sildig gothisk Stil med røde og blaa Farver; for-
neden i samme Bue var en barbarisk Fremstilling af Korsfæstelsen, der var ret mærkelig ved
de Klædninger fra Christian d. }dies Tid, som Maria og Johannes vare iførte (Tab. XLII, 3).
SKYUM, Hassing Herred.
(Indberetn. af Magnus Petersen 1889.)
Paa Væggene i Skibet fandtes Decorationer af temmelig ens Art. En Midtfrise paa sydlige c I55O
Væg optog en meget stor Brede, og under den saas Rester af en noget smallere. I den brede Frise
var malet phantastisk formede Søjler i Renaissancestil, som bar en stor og bred Bue; under denne
var et Galleri, dannet af 4 tynde Søjler med Smaabuer; imellem Søjlerne stode en Del Figurer med
Glorier om Hovedet. Uagtet det Hele er meget defect og forstyrret, kunde dog nogle af Frem-
stillingerne tydes. Et Sted sees Maria Magdalene, som knæler for den opstandne Christus; en
anden Gruppe fremstiller Christus, som viser sine blodige Saar for Thomas, medens nogle Apostle
staa bag dem. 1 den smallere Frise underneden er forskjellige inddelte Rum, i hvert Rum sees en
Rytter i rig Klædning fra Chr. d. }dies Tid med Krone paa Hovedet og Gaver i Hænderne; det er
de hellige 3 Konger, som ride hen mod et Hus, hvorover staar en Stjerne. Ikke langt fra
Stjernen sees en Glorie og lidt af et Ansigt, den eneste Rest af Mariafiguren.
Den nordlige Væg har havt en lignende Inddeling af malede Friser med Søjler og Buer,
men Figurfremstillingerne vare overalt tilintetgjorte, hvorimod en Del af Partiet over den store Bue
var bevaret. Man saae over Søjlecapitælet, hvor de store Buer mødtes, en halv Englefigur med
foldede Hænder og under den Ordet santus. Under Linierne i den ene store Bue var Rester af en
Indskrift, hvoraf kun Ordene Herodia.............accusaverunt kunde læses; det maa formodes, at
der under denne Bue har været et Billede af Johannes Helgenhistorie.
Paa Chorets Vægge var kun levnet meget lidt, og det, der fandtes, var i høj Grad utydeligt.
Billederne i Skibet vare vel ikke egentlig kunstnerisk behandlede, men der var dog i Udførelsen en
vis Omhu og Finhed, der vidnede om, at en ikke uøvet Haand havde udført dem.
KARBY, Morsø Sønder Herred.
(Indberetn. af Engelhardt 1873.)
Sacristiets Loft og Vægge ere decorerede med temmelig smagløse og brogede Ornamenter,
der omgive 4 Medailloner med Evangelisternes Billeder.