Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
48 AALBORG AMT. Glorie om Hovedet, bag Figuren antydede nogle Linier Bygninger eller en By. Det var Jonas’ Historie, der var fremstillet her, som det gamle Testamentes Betegnelse af Opstandelsen. 1 den nordlige Kappe var Rester af Christi Korsdragning; af Christus saas kun den bøjede Ryg, hvorpaa Korset hviler, og en Arm, der støtter sig mod Jorden. Foran ham har Veronica knælet; hendes Hoved og Armene, der holder Dugen med Christi Ansigt, var alene tilbage. Af Simon af Cyrene, der bærer Korset, var Overkroppen og en Del af Hovedet sparet. I den modsvarende sydlige Kappe var fragmentariske Rester af Abraham, der ofrer sin Søn, som nøgen ligger paa et Alter; over hans Hoved sees Guds Engel at holde Faderens Sværd tilbage. Billedet hentyder til Christi Korsfæstelse i det nye Testamente. Saavidt det kunde sees af de meget forstyrrede Rester, ere Chorets Malerier fra Tiden ved Aar 1600 og ret godt malede. Ribberne havde de almindelige Siksakprydelser i vexlende Farver. FØVLUM, Gislum Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1888.) c. 1500. Paa Chorbuens Væg ud mod Skibet fandtes nogle stærkt beskadigede Rester af en malet Decoration fra Tiden omkring Aar 1500. Den bestod af almindelige Bladslyngninger malede med røde, gule, graa og brune Farver. Paa et Sted fandtes i Løvværket utydelige Rester af en kvindelig Figur. Skibets Vægge havde intet Spor af Malerier; men Halvhvælvingen over Chorrundingen syntes at have havt saadanne. Alt var dog omtrent udslettet af Fugtighed og Ælde. NØRHOLM, Hornum Herred. d. 1500. Paa Muren imellem Skibet og Choret fandtes en malet Figur med en Basun; desuden fremkom der paa Ribber og Gjordbuer de almindelige Decorationer fra c. 1500. ØSTER HORNUM, Hornum Herred. (Indberetn. af V. Sørensen 1885.) e. 1500. Paa begge Sider af Chorbuen fandtes Spor af sildig gothiske Ornamentslyngninger; ogsaa paa den ene Side af Buens Underflade var Rester af ret smukke Decorationer. Om Hvælvings- kappernes og Skjoldbuernes Kanter saas ligeledes Ornamenter. FERSLEV, Fleskum Herred. (Indberetn. af Magnus Petersen 1892.) f. 1550. Paa Chorets nordlige Væg var fragmentariske Levninger af nogle Ryttere og bag dem Hoveder af en Del staaende Figurer. Midt paa Væggen var svage Spor af en mandlig Figur med