Kalkmalerier i Danske Kirker

Forfatter: J. Magnus-Petersen

År: 1895

Forlag: C.A Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
ODENSE AMT. SØNDER NÆRAA, Aasum Herred. (Indberetn. af J. Kornerup 1895.) Paa begge Sider af Skibets Vægge fandtes svage Spor af Kalkmalerier fra en meget tidlig c. 1230. Tid; senere Indbygning af Hvælvinger og et nyt Vindue paa nordre Væg havde forstyrret og ødelagt en Del af dem. Maleriet paa nordre Væg er af megen Interesse; her findes en Række af tydelige Skikkelser, som i Procession drage ud fra en Borg. Først sees en Biskop i Ornat med en kronraget Gejstlig ved sin Side, der bærer et stort Processionskors; bag ham gaa fire væbnede Mænd, den ene er iført en Kappe med udsyede Lilier. Tilhøjre for denne Gruppe sees en Høvding omgivet af fem Led- sagere, han støtter sig til et bredt Slagsværd, hvis Skede er omviklet med Sværdremmen. Ved Siden af ham sees atter en Biskop i Ornat samt fire Munke med Hætter over Hovederne; Billedet er her afsluttet af en rød Rammelinie. Derefter følger et andet Billede: en Gruppe af Krigere med dragne Sværd og i Rustninger fra Begyndelsen af 13de Aarh. synes at angribe en eller flere, som har havt Plads paa en Opstilling med Dragehoveder, der har Lighed med Forsiden af et Skib eller Siden af en Stol. Billedet har sikkert en historisk Begivenhed til Grundlag, som, da større Partier nu ere tabte, ikke kan udtydes. Malerierne have forneden en smuk å la grecque Bordt med fir- kantede Felter, hvori findes smaa Fremstillinger fra det verdslige Liv: en Mand, der graver, en anden der skjærer Sæden, en Vingaardsmand samt to Mænd, der løbe om Kap. I de to oprindelige Vinduers Lyssider fandtes ogsaa gamle Malerier. I det ene sees paa venstre Side en Kvinde med udslaget Haar, hun holder i venstre Haand en Lilie; paa højre Side staar en Mand, som støtter sig til et stort Sværd; han bærer en rød Kappe, som er hæftet til venstre Skulder, og paa Fødderne udskaarne Sko, i den venstre Haand holder han en lille rund Gjenstand (Hostie). Over Figurerne i Buens Top er malet en Paafugl med udbredte Vinger (Udødeligheden). Underneden paa Væggen er Spor af et Vaabenskjold med en opretstaaende, rød Løve. I det andet Vindue er meget svage Levninger af noget lignende Figurer. ' Maleriernes hele Character, Figurernes Klædedragt, Krigernes Rustninger og Vaaben hen- viser Arbejdets Udførelse til første Halvdel af 13de Aarh. 8*