Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD.
I de gamle Kirkers malede Billeder gjemmes et rigt Materiale, hvor der kan søges værdi-
fulde Bidrag til Oplysning om Middelalderens religieuse Aand og den Kunstsands, der i de forskjellige
Tider gjorde sig gjaldende her i Landet. At kunne forelægge for Offentligheden et Udvalg af disse
mærkelige Decorationer og Billeder med dertil hørende Beskrivelser og Indberetninger om Kalkmalerier,
som i Aarenes Løb ere samlede i Nationalmuseets Archiv, har været et længe næret Ønske hos mig.
Dette Ønske vilde dog næppe være blevet opfyldt, dersom ikke Directionen for Carlsberg-
fondet havde stillet sig velvillig over for et saadant Arbejde, og med stor Beredvillighed tilstaaet
mig Understøttelse til Udgivelsen af det her foreliggende Værk.
Ikke ringe Tid har det medtaget at udføre det store Antal Tegninger og samle det betydelige
Materiale til Beskrivelse af over 300 Kirkemalerier, men den Velvillie, som er vist mig, hvor jeg
maatte søge Oplysninger, har lettet mig Arbejdet betydeligt. Særlig maa jeg fremhæve Museums-
directeur, Dr. Henry Petersens Imødekommen ved at aabne mig Adgang til Nationalmuseets
Archivalier og Samlinger, og den opmuntrende Bistand han har ydet mig under Arbejdet.
To Mænd, som med Varme og levende Interesse havde fulgt mine Forarbejder til Værket,
skulde ikke see det fuldført, begge bortreves af Døden; men med Taknemmelighed vil jeg mindes
dem: Gotfred Burmann Becker, Contoirchef i Kirke- og Undervisningsministeriet, omfattede
med sjelden Kjærlighed disse gamle Kirkebilleder, som han i sit Embede med utrættelig Iver arbejdede
for paa forskjellig Maade at bevare; det skyldes ham, at de Malerier af Værd, der ere fundne og i
Fremtiden masttø findes, ved ministeriel Circulaire af 2den Msj 1883, ville blive skjærmede for
Tilintetgjørelse; det andet Tab, som Fortidsforskningen har at beklage, var min Søn, Assistent
ved Nationalmuseet, cand. mag. Egil Petersen, der med ligesaa varm Interesse omfattede dette
Arbejde og glædede sig til dets Fremkomst; under dets Udarbejdning har hsn — saalænge hans
Helbred tillod det — staaet mig bi paa mange forskjellige Maader.
At Værket saa fyldigt er udstyret med Tegninger skyldes for en væsentlig Del Professor
J. Kornerup, der i mange Aar med usvækket Interesse har virket for at vække Opmærksomhed for
de gamle Malerier, og som beredvillig har tilladt mig at copiere en stor Del af hans Tegninger.