Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse
År: 1850
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 30
UDK: 50 math - gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
egnet sig en grundig naturvidenskabelig og technfsk Dannelse,
fundet en Plads for deres Virkeu. Kun naar Anerkjendelsen
af denne DanaeJses Betydning udbredes i stedse videre Kreds
og til samme Til Adskillelsen imellem den sande Dannelse og
deus Skin opfattes skarpere, kan et saa heldigt Forhold ved-
blive. Men hvis vi ikke indrömme Teclinikken sin fulde Ret
til Medvirkning i alle offentlige og" private Forhold af tech-
uLsk Natur, kunne vi swart imodese det Tidspunkt, da enten
dette Studium vil forfalde eller en Mængde Kraft gaae til
Spilde. En Aiierkjeudelse af det mathematiske og naturviden-
skabelige Studiums Indflydelse paa Haandværk, Fabrik og
Agerbrug vil fremkalde stærkere Søgning efter Folk, som
virkelig besidde Kundskaber i denne Retning. Vi knnne
iiuidlertid Ikke nægte, at flere uheldige Bestræbelser i denne
Henseende ere gjorte af saadaune, soin under Technikkens
riuge Udvikling i Danmark kunde gjælde langt over deres
virkelige Værdi. Men slige Misgreb bor kun fremkalde For-
sigtigbed med Hensyn til Personer og ikke Miskjendelse af
den hele Kundskabs Betydning; enhver Sag og- de Sagkyn-
dige kunne kun vinde, naar de Overlladiske og Storpralende
skydes til Side. Det vilde være vanskeligt ret fatteligt og
i sin fulde Almindelighed at fremstille, hvorledes Enhver kan
række Ilaanden til at fremme Udviklingen af vore teebniske
Forhold; enkelte Exemplcr ville antyde, hvad der kan udrettes
1 nogle Retninger, og kunne vejlede I andre.
(Bygningsfaget vilde aabenbartFolkets Fordringer kunne
adöve en gavnlig Indflydelse. For nogle Aar siden vidste
Ingen rettere eud at Bygningen af et Hus til Beboelse, til
Næringsbrug, til Oplagssted o. s. v. var en saa simpel Ting,
at enhver Murmester eller Tømmermester, som havde gjort sit
haandværksmæssige Prøvestykke, maatte kunne tilfredsstille
alle billige Fordring-er i denne Henseende. 1 de senere Aar
har imidlertid den Erkjendelse udbredt sig noget, at kunst-
nerisk uddannede Architekter kunne bygge ikke alene
med langt større Smag, weu ogsaa hensigtsmæssigere