Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Træskiverne falde allerede no^et fra hinanden, ved at de som vist tvinges til at bøje sig under Hugninge-n, men falde helt fra hinanden ved dernæst at slaas itu paa en Desin- tegrator. lavle II, Fig. 3 viser en moderne Form paa en saadan+^. Træskiverne kommes i Tragten t og rammes af Pidskerne S^S.?S?S4 paa den hurtigt roterende Valse, idet Pldskerne stritter radiært ud paa Grund af Centrifugalkraften, og Træskiverne tilbageholdes noget af Tapp em 9 V-^Vo. fif A-wno og T&pp©p f indøs clsr 0x1 lang Række. Hvis Skiverne gør for megen Modstand, imod at si aas i Stykker, giver- Armene efter. Træstumperne falder ud'ved U. Man kan regulere Hastigheden, saa at Knaster ikke slaas i Styk- ker, .men bagefter kan sigtes fra. Som før anført indeholder de nemlig ofte foruden Harpiks overgroet Bark og bør derfor efter Frasigtningen kun. bruges til Brændsel. De frasigtes paa en grov Sigte, efter at Harpiks og Barksnuld. ar frasigtet paa en fin. Det ituslaaede Træ kan transporteres op paa Loftet over Kogerne med et Paternosterværk, men bedre til en Silo over hver, som netop kan rumme tilstrækkeligt Træ til et Kog. Efter den Lud, som man anvender ved Kogningen, skelnes mellem N a- tron cellulose og Sulfitcellulose. §94. Natrone el 1 u 1 ose. Kogning ned Ætsnatron, som opløser de inkrusterende Stoffer, ar opfunden midt i forrige Aårhundred©. Ætsnatronen blev fremstillet ved øt belwnclle en Sodaopl øsning med Kalk. Til Kogning af Træ til Fremstilling af Cellulose ha- ves en Mængde Former pra Kogere. Man kan dele dem i to Klasser paa tre Mander, idet man dels har faste og roterende Kogere, dels har liggende og staaende Kogere og endelig d®ls har di- rekte opvarmede Kodere, dels Kogere opvarmede med Damp. Ved at gøre Kogerne roterende, faar man naturligvis saa megen Cirku- lation af saavel Træ son Lud, at Massen bliver meget ensartet, men roterende Kogere bliver dyrere end faststaaenäe, og meget store Kogere kan vanskeligt gøres roterende. For roterende Ko- gere er Sen liggende Form den naturlige, man har dog ogsaa en anden Form, de sa&kaldte Styrtekogere, hvorom se- nere, medens faste Kogere gøres staaende for let at kunne fylde og tømme dem. Ved direkte opvarmede Kogere varmes der med ud- vendig Ild siler Røg fra et Fyrsted. Hvis selve Kogeren varmes saaled.es, svides Træet, saafremt det ikke ligger i en gennem- hullet Beholder med Vægge noget inden for Kogerens. Ved Damp- opvarmning skelner man mellem Ophedning med direkte Damp, som strømmer ud i Luden, hvorved der er den Ulempe, at den fortyndes, og indirekte Opvarmning, hvor Dampen passerer et Rørsystem i Kogeren. Herved undgaas Fortyndingen, men Rørene fordyrer An- læget og besværliggør Tømningen. Ulempen ved Anvendelse af di- rekte Damp mindskes noget ved Anvendelse af overhedet Damp. PI. 31, Fis. 1 viser en staaende Koger, bestemt for Natroncellul ose. I Kogeren k findes der ingen indre Beholder, idet Kogeren ikke selv varmes direkte p.ed Ild eller Røg, men dette gælder @n Række skraatliggende Rør a, der gaar gennem en Flammeovn med Rist f, og som ved r gaar over i enkelte Rør, der fører henholdsvis til Kedlens Bundrør n og Top. Naar man gennem Mandehullet d har- fyldt det ituslaaede Træ paa Kogeren gennem et tragtformet Hul i Gulvet over Kogeren og dernæst har fyldt Luden paa 03 lukket Mendehullet, vil Opvarmningen af Luden brin- ge Cirkulation i den. Efter Kogningen kan man aftappe Luden gennem Hanen t, og dernæst tømme Cellulosen ud gennem Mande- hullet ri. % Nutildags er man imidlertid i Europa/*' næsten ganske +) Fra A/S Eureka Mek. Verksted, Kristiania ved A/S. G. Hart- mann, Kristiania. ++) I Fristaterne i Amerika anvendes endnu en Del den oprinde- lig e N-a tre np ro ces. 46