Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1920
UDK: 621.9:621 St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000298
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
N ø. Q S + H 2 O + CO
HnS + Na0COq,
id & s
saaledes at det unier Svovlbrinteudvikling giver Karbonatet.
Det saaledes og af Natriumhydroksyd som ovenfor omtalt dannede
Karbonat rinder i smeltet glødende Tilstand ud af Smelteovnenes
ned i Vand, der løser det ep. Des opløste Masse pumpes op i
Kausticerkar, hvor der tilsættes Ætskalk, saa at der dannes
Natriunhydroksyd. -
I den ny Lud, len sa^kalclte HvidJud, findes der som
direkte virksomme Stoffar seal edes baade Natriunsulfid og Na-
triumhydroksyd. Veä Sulfatmetoden spares 1/3 af den Mængde Æts-
kalk, son anvendes ved Soäaprocessen.
Sulfatmetoden giver foruden ilde Lugt ved selve Koget
af organiske Svovlforbindelser, en endnu værre ved Regenererin-
gen, nenlig af den Svovlbrinte, der som anført udvikles derved.
Man nodvii’ker det sidste noget ved fct lede Svovlbrinten gennem
Enderiein-Fordanpercn til Skorstenen. Den grimme Lw;t fra Kog-
ningen bliver man i d9t væsentlige nf ned, naar man, son det
nu i Reglen bruges, kondenserer Damnenp fra Koget for at udvinde
Terpentinolie og Træspiritus.
Som Raamateriale ved Sulfatmetoden bruges som foran
nævnt foruden G r a n i stedse stigende Grad Fyr, hvis
store Harpiksmængde bliver ødelagt ved denne Proces, men ikke
ved Sulfitprocessen.
Ved Sulfatprocessan regner man, at nan i Reglen vin-
der 40 å 50 % af Træets Vesgt som Sulfatcellulose.
En særlig Slags Sulfatcellulose er den saakalclte
Kraftcellulose, der koges med tynd Lud, saa at
Cellulosen lider mindst mulig, hvorefter det kogte Træ kommer
paa Kollergang. Man kan da paa Stedet selv - ä.v.s. naar man
ikke først laver Raapapper til Forsendelse - lave meget stærkt
Papir, nemlig med en Bristningslængde af indtil 13 læ - til
særlig solid Indpakning og nu navnlig til stærkt Papirgarn -
saakaldt Spindepapl r.
Natroncellulose forholder sig til Sulfitcellulose
omtrent som B omul elsk lude til Linnedklude med Hensyn til Anven-
delsen. Natroncellulose egner sig saaledes bedre end. Sulfit-
cellulose til Klatpapir. Natroncellulose er vanskeligere at
blege end Sulfitcellulose.
§9^. Sulfitcel lu loso.
Ved Sulfit forstaes Calciumbisulfit (CaHg(SO3)2), som
er en Opløsning af Cnlciunmonosulfit i Svovl syri indvand. Den
virker onl.^se-nle par de inkrusterende Stoffer.
Svovlsyrlingen kan fremstilles enten ved Ristning af
Svovlkis eller - mindre ofte - ved Brænding af Svovl. Til Rist-
ning af Svovlkis bruges nu mest mekaniske Risteovne, hvori Ki-
sen mekanisk føres ned gennem Ovn^n. Den dannede Svovlsyrling
ledes op gennem et højt Trætaarn, hvori der er stablet Kalk-
sten, hvorover der- risler Vand. Den svovlsyrlige Kalk, Calcium-
sonosulfit, som danner sir ved Svovlsyrlingens Indvirkning paa
Kalkstenen, og som tungtopløselig i Vand, opløses i dannet.
Svovlsyrlingvand, og den derved frembragte Sulfitlud samler sig
i et Bassin vsö Taarnets Fod. Dette er Mitscherlichs Proces.
Svovl kan brændes i en Svovlovn som den paa PI. 31
Fig. 2 viste. Svovlet S indføres gennem Aabningen d. i Ovnen,
der sr af Støbejærn. Svovlet kan antændes ved at lade en glø-
dende Bolt falde ned deri, hvorpaa Dækslet paasættes. En pas-
sende Luftmængde kan tilføres gennem Røret r ved. at stille paa
sn Hane, medens dannet Svovlsyrling udsuges ad et ligeoverfor
udgaaendo f.Eks. en Suger paa Taarnets Top, saa at ,
Svovlsyrlingen, sus; es op gennem Taarnet. For at Ovnen ikke skal
bliv*? saa varp.!* at Svovlst subl lineroi?, kølss Ovnon m@d Vanclst. v.
Ovnen fortæras rat hurtigt, idet Varsien er for stor til at have
den foret med Bly, äer vilde smelte.
Den dannede Svovlsyrling maa i hvert Fald køles, før
48