Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

en Skrueprössö siler i sn hydraulisk Presse, og Arkene or da saa tørre, ut de, som det nedenfor akal omtales, kan fjernes fra Filtene og ophænges til Tørring. Bøttens Indhold |aa man jævnlig røre om 1, for at ikke den tykke Del af Massen skal synke til Bunds,^og i alt Fald om Vinteren maa Massen deri opvarmes, for at Formerøns Hænder \kke skal lide af dens Kulde. Opvarmningen sker bedst med Slangedamprør i Karret, og Opvarmningen hjælpen til at give Cirkulation i Massori. § 107. F ormene. Man skelner ribbede Forme eller - o s t- f o r n e fra Velinforme. I ribbecle Forme bestaar som vist i den omtegnede PI.36 Fig.3 Traadnøttet m af ret tæt- liggende, parallele Tr-aade paa den ene Led, der erholdt paa Plads af faa Traacle paa den anden Led snoet om de første. Da Massens Lag bliver lidt tyndere, hvor Traadene finde» end^imel- lem. disse, faar man paa Papiret se ea Læt, vandret Linie- ring som behageligt letter den Skrivende at skrive lige, og enkelte lysø lodrette Linier. Saadant Papir kaldes r i b t> © t P st p i z* © 11 @1* P o s '£* P & p* i r. Sligt f ao. x* ni an i kk © a t s g vod. Vølinforme/ hvor w. or vævet Traadnot, og Papiret, kaldes d! V e 1 i n d a n i r. Traaci.nettet maa i begge Tilfælde for ikke at bule ned støttes af Træl ister t, ler er smalle opadtil for ikke at hindre Vandets Afdrivning. . , Hvis t naar helt op til m, faar man let 1 Papiret ps-fr begRø Sider af t et tykkere Lag, der giver mørke^Skygger 1 Pa- pir. I Stedet for enkelte Forme med denne Anordning er dobbelte Forms at foretrække, hvor der som vist er indskudt et særligt System af sprødts Traade imellem m og t, og hvor man bliver fri for SkyS^e^n|’m æ r k © r faar manPapiret ved at sy Fi- P'urer og især Bogstaver af Metaltraad eller udskaaret Messing- blik fast paa Traad.net t et. Man faar nemlig da et tyndere ^ag c en mere gennemsigtig Figur paa aet paagseldend^ Ved at oppress© Traadnettet i Relief kan man faa Vand- 1 forskellig Grad paa forskellige . faa et paa forskellig® Steder ulig© gen- Papiret. Masse og derfor en mere gennemsigtig Kigur paa aeu Sted. Ved at oppress© Traadnettet- i Belief kan man faa Vand mærker, cler er gennemsigtige i forskellig Grad paa forskellige Steder altssa f.Eks nemsigtigt Ansigt 4 i § 108. Arkenes Tørring, Limning og E f terbearbej d n i n g. Naar Stablen af Filte og Ark er presset, maa Arken© som foran anført ophænges til Tørring, idet man kun kan faa dem til at suge Limopløsningen ind 1 passende ^rad efter -or udæaaende Tørring. 2 i 8 Ark løftes derfor med en Krykke, om hvis nær stang ae folder sig i Midten, op paa udspændte Snore, der helst mb rare af Hestehaar eller Kokossnors, fordi Hampesnore let vil raadne. I Lokalet bør der vkm Gennemtræk. Limning611 sker ved. at kl emne L.Eks. . sammen mellem to"Trrlister og lade dem flagre gennem en\et Kar værende c. 20° varm, tynd. . Arkenes modsatte Kant j Til Limen er sat lidt Allun, gulere for at hindre, at den koldt Vand og blive klæbrig, klæbe sammen ved Tørringen. . onhænses limede Ark presses ligesom de gudskede og opringes öpauir llmvd i Regelen to Gange. , rodt lime Haandpapiret med. den dyriske da denne Lim som foran anført for en f med Vandet fra Viren, og Formen, Ram- af Limen. r , som Bøttepapir under- 200 Arks ene Kant ■m u.y'.uu., lys Snedkerlim og dernæst fatte mellem Listerne og gentage Dypningen. der skal bringe Limen til at koa- ssnwß kein 1 fiel© sip; blød.© op af ol for at Arkene ikke saa let skal til Tørring. Godt Skrivepapir limes i Regelen to^Gange. Man kan ikke Lim allerede i Bøtten, stor Del vilde drive af men og Bøtten vilde bl i De E f t e r a fedtede til r b e j & e 54