Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

vidt, at det 1 væsentlig Grad gaar ud ovor Fibrenes Lengde, bliver Strækningsevnan mindre. Som før nævnt vil Papir at hy- dratlseret Stof skrumpe stærkt ind paa Papirmaskinen» Hvis man serger for, at cler ikke bliver "trukket” i Papiret paa dets Gang gennem Tørrepartiet, vil det, naar det kommer ud af Ma- ’ skiner, besidde en betydelig Strækningsevne, hvorimod denne formindskes i samme Grad, som man, ved under Tørringen at ud- sætte Papiret for Træk, hindrer dets Sammentrækning. Da Papirets Yderside strækker sig ved Bøjning* er det, for at Papiret ikko derved skal brække, vigtigt, at det har en tilstrækkelig Strækningsevne. Saa vil f.Eks. Æselsørea? lirke let brække af. Styrke og Strækningsevne er imidlertid for- skellige paa dø to Hcvedretningøx* af Maskinpapir. Paa langs af Masfcinretninger er Styrken størst, idet Fibrene, der flød med Strømmen af Massø ud paa Viren, vel ligesom Halmstraa, naar de flyder, væsentlig lægger sig paa langs. Men derved er ikke blot Styrken bleven størst paa langs af Maskinretnlngen men ogsaa Strækningsevnen minäst, idet Fibrene bedre kan lade sig bøje sidelænd« end strække paa langs. At Strwkningsevnen desuden kan blive mlnäst paa langs af en anden Grund, nemlig fordi der blev trukket i Papiret paa langs under dets Tørring paa Papirmaski- nen, vil forstaas af uet derom nys segte. § 123. Papirets Fyldig hel. Denne angives vod Forholdet mølles. Papirets Volumen og det Volumen af faste Stoffer, som Papiret indeholder, og vokser i sasme Forhold son Papirets tilsyneladende Vægtfylde aftager. Fyldigheden bestemmes i første Række af de Stoffer, hvoraf Papiret bestaar, dernæst af Hollændermalingens Karakter og sluttelig af det Tryk, so® Papiret er udsat før i Papirma- skinens Presser og af Fuldendelsesprocessern». Hvis Fibrene af Naturen ør stive og lidet bøjelige, eller hvis Malingen kun er gaaet ud paa at afkorte Fibrene uden at meddele dem Smidighed, Blødhed eller Hydratisering, vil Resultatet blive et fyldigt Papir. Derimod vil bløde Fibre, naar Vandet driver af og suges og presses fra dem, lægge sig i et tyndede men aere kompakt Lag paa Viren og derved give et mindre fyldigt Papir. Bomuld giver fyldigt Papir, da Bomuldsfibren antager en skruet Form, idet den hule Bomuldscelle ved Indtgyrrlng klapper sammen. De prop- trækkeragtige Bonuldefibre vil, naar de filtes sammen, give større Mellemrum end de mere lige Linnedfibre. Filtrerpapir fremstilles derfor bedst af Bonfuldsfibre ved en kortvarig haard Maling og bliver derved fyldigt, blødt at føle paa og stærkt porøst. Linnedfibre lader sig male bløde og kan hydratiseres stærkt, de giver derfor et lidet fyldigt, haardt og klangfuldt Papir. XIV» Statspapir og Papir undersøg e 1- s e r. § 124. Statspapir og Papirunåersø- g e 1 ser. Da det i 80»erne viste sig, at der var Fare for, at Papir til vigtigere Dokumenter i Aarenes Løb vilde blive skørt, hvad der navnlig gjaldt Papir, hvori der var anvendt Træslib, som nemlig paa Grund af Indholdet af inkrusterendø Stoffer bru- nes i Lyset og bliver smuldrende, blev der i 1888 efter tysk Mønster givet Bestemmelser her i Landet for, hvilke Fordringer der skulde stilles til Papir til offentlig Brug af forskellig Art. Det blev derved bestemt, at alt Papir til Statens Brug blev delt 1 4 Stofklasser og 6 Styrke- 62