Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

§ 133* T r y k n i n g p a a V al setrykmaski n e. En saadan ses paa PI.40, Fig.6. Den trykker paa ende- løst Papir, äer haves som Rullen t, hvorfra det afvikles over Strammeruller o. y er sn af Trykvalserne, idet der findes en for hver Farve, hvormed der skal trykkes, y faar sin Farve fra en Farvedug un der rører en Farvejvalse v, son dypper i et Farve- trug, medens en Skraber s tilbageholder overflødig Farve. Papi- ret hviler under Trykningen paa en Ulddug u, der løber om Mod- trykvalsen m og en Valse i samt «n Strammerul19 r. Der maa være saa mange Farvevalser y, som der er Far- ver, der skal trykkes med. Hver Valse er enten helt af Træ^ dor er udskaaret ligesom Haanclf ormen, eller fremstillet af en noget tyndere Trwspindel, hvori der er indbanket dels Messingstrimler svarende til Messingstriml erne ved Haandforme, dels Messing- strimler svarende til Konturen af de Dele af Træformens Præg, som var af Træ, idet Rummene indenfor Konturerne af disse Messing- strimler udfyldes hvert med et passende udklippet Stykke Filt, der er befæstet med smeltet Skellak. Ovenpaa Filtet er smurt lidt Skellakspiritus for at lakere Overfladen, saa at den ikke kan suge Farven for stærkt. For at kunne inclslaa Messingstrim- lerne paa rette Steder paa Træspindlerne er der paa de til et bestemt Tapet hørende Trykvalser kalksret et Mønster, som i Valsernes Akseretning har naturlig Størrelse meQ paa tværs deraf er forkortet i Forholdet: Træspindelens Radius til Trykvalsens Radius. Den første Trykvalse afsætter med bestemte Mellemrum lille Række Rapportringe, og de næste Trykvalser skal da indstilles, saa at de afsætter hver 1 sin Rapportring en Plet af den tilsvarende Farve med en Rapportsti ft, - thi åa vil de med hver sin Farve trykke paa Papiret paa de rette Steder i Forhold til den Del af Mønsteret, som den første Valse trykkede. Ind- stillingen af Trykvalserne sker dels ved Drejning om deres Akse og ved. Indstilling i Akseretningen, dels ved at forstille deres Ender tangentielt til Modtrykvalson, dels endelig ved. at ind- stille dem radiært til d^nne, til de rører den. Trykvalserne y irives af Modtrykvalsen m ved Friktion imod äenne, men der er dog en Række Tandhjul til Stede, den saa- kaldte R e g u 1 e ri n g , som sikrer, at Trykvalserne tages med. rundt, selv om Friktionen skulde glippe. Ophængningen til Tørring er som ved Grundsmaskinen. § 134. Bronzerede, velouterede og g sufflerede Tapeter. Man fremstiller bronzerede Tapeter ved Haandtryknine ved at trykke m^d en Haandform med. Linolie- fernis, hvortil er sat noget Potaske for at forsæbe noget af Fedtat, der ellers vilde løbo ud i Papiret, og drysse Bronze- støv paa og feje det overflødige med en Børst© hen paa det næst© Stykke af Tapetet, rear dette er betrykt med Linoli©fernis. Hvis man trykker paa Val setr-ykmaskine med Bronzepul veret udrørt i Linoliefemis, bliver jo Pulveret ikke saa metallisk at se paa, da det overalt er dækket af et Fernislag. Ved Fremstilling af velo 11 terete T a p e- t e r (af velour: Fløjl) trykkes ligeledes med Haandform med Linoliei’ernis, hvorpaa man drysser S k æ r u 1 d paa Papiret i Stedet £or Bronzepulver. Skærulden er Affaldet fra Overskæ- ringen af Klæde. Gauffrerede Tapeter er Tapeter, som efter Fremstillingen presses i Relief paa en Gauffrermaskine, - et Valseværk med en graveret Staalvalse og en Papirvalse, som de anvendtes ved Kalanderen (se under Papirfabrikntion), og som har faaet modsat Præg vod i fugtig Tilstand at moletteres af den graverede Staalval se under stort Tryk.