Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Nær Tapetfabrikationen sta.-ir F a b r i k a t i o- n e n af Voks d u g og T r y k n i n g af Tøjer. Denne sidste, den saakaldte K « t t u n t r y k n i n g er af langt større Vigtighed end Tapetfabrikat ionen, men ogsaa langt mere indviklet at beskrive. Mest bruges dertil Kobber-Trykvalser med fordybet Præg. Silbermann: Maschinen zirn Bedrucken von Textil stoffen, Garn- druck, Zeugdruck, Tapetendruck 1.900-19'12, 1914, Eszllnger: Die Fabrikation des Wachstuches etz., 1906, Steuckart: Der Zeug- druck, 1913. 7 b O V». k n 1 n a. Hurtigp ressen. § 13 5 • Hurtigpress © n. Vi skal her forbigas den historiske Redegørelse for Bogtrykkerkunstens Oprindelse, endvidere Sætterens Arbejde, derunder Sættemaskiner, Korrekturlæsning, Trykning paa Haand- presser og paa de saakaldte Digel trykpresser, der nu til Dags bruges til Accidenstryk, d.e. alle smaa Tryksager som Regnings- blanketter, Reklamesedler, Billetter, paatrykt Navn paa Brev- papir etc., og straks gaa oyer til at omtale Hurtig- pressen.*- Hurtigpressen, som er afbildet paa PI.44, Fig.l, tryk- kes paa enkelte Ark, der ligger i en Stabel p. En Pige tager’ det øverste Ark og skyder let frem, til dets Forkant ligger an imod de saakalclte A n 1 æ g x - se Fi^.l 03 Fig.4t som er en Detail tegning set fra Maskinens Bagside, - idet hun samtidig lægger dets ene Si dekant an imod et paa Pulten d. anbragt S i- ci e a n 1 æ g q , efter at dette er indstillet. Inden G r i- b e r n e g, som er lejrede i C y 1 i n deren t, si aar ned. om Arkets Forkant og klemmer denne imod Cylinderens Over- flade, for at Cylinderen kan føre Arket ned rundt, er to koni- ske Stås Isn idser P 11 n kt urerne pt °S P2 slaa^t op i- genner1. Arket, i hvis Midte de derved har slaaet to Huller, hvor- paa Anlagen© x har hævet sig ved Drejning om a ('-Fig. 4 ), saa at Arkets Forkant har Plads til Bevægelsen, og Punkturerne atter et* slaaet ned. Formaalet med de to Huller er, at man naar man senere skal trykke paa Arkets Bagside - man kalder det at trykke G- e n t r y k k e t i Modsætning til S k 0 n t r y k k e t paa Forsiden,. - kan lægge Arket i rigtig Stilling paa Pulten d uden Brug af Anlæg 05 Sideanlæg, nemlig ved at lægge det med Hullerne ned over Punktumerne i det øjeblik, at disse slaar op, hvorved man nerlig sikrer, at (rentrykket ses at dække Skøntryk- ket, naar man holder Arket op for Lyset. Hævningen uf Anlæggene x, før Cylinderen begynder at rotere, kan f.Eks, ske, ved at en lodret Stans støder x opad, løftet af Ekse entr! k. Griberne smækker i ved Hjælp af Fjede- ren f, naar den i Fig.4 til højre viste skraa Plejlstang træk- ker lidt i Pilens Ketning i Bkscentriken e, som derefter staar stille, og hvis Knast v* tvinger Griberne til at aabne sig, naar Arket er trykt or* skal forlade Cylinderen, hvorom nærmere ne- den f o i’. 1) Opfunden af 3kerer. König 1811.