Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

At Plejlstangen saaled.es rokker lidt i Ekscentriken e, før Cylinderen begynder at rotere, er nødvendigt, for at Fjede- ren f kan smække Griberne i forinden, g’s Aksel y er nemlig lej- ret drejelig i Cylinderen, og Fjederan f holder en Rulle paa den fra y udgaaende Arm 1 i Berøring med, Ekscentriken e's Omkreds og kan saaledes først smække Griberne i under Cylinderens Stilstand, naar e drejes, saa at et Sted .med mindre Radius berøres af X*s Rulle. Naar Arket passerer under Cylinderen t, betrykkes det af Formen o, saaledes som vi senere skal se, o|' naar Rullen paa 1 passerer hen over Knasten vi, tvinges Griberne til at aabne sig, og et mellem Papiret og Cylinderan løbende System af Bændler uden Ende 1 tvinder da ved. V2 Arket bort fra Cylinderen og ud paa Snorene uden Ende 3. Imellem Snorene 3 er forinden Aflæggekam- men k*s Tænder slaaet ned, saa at Arket paa de løbende Snore J føres hen derover, og naar Aflæggekammen slaar op og drejer sig 18CH baglænds, aflægges Arket øverst paa en Stabel af trykte Ark med. Tryksiden opad. Da Arket, efter hvad der hidtil er forklaret, kun er fastholdt ved sin Forkant imod Cylinderen, vilde dets Bagende kunne flagre bort fra Cylinderen og falde ned og blive tilsmud- set paa Formen, hvis man ikke foruden det nævnte indvendig© Bændelsystem 1, der løber om Ruller havde et om Ruller uo løbende Bændel system udenom Papiret. Begge Systemer af Bændler findes i Forhold til Formen imellem Satsens Colonner. Formen o er sluttet i Ramme og hviler paa et Jærnborcl, det saakaldte Fundament m, der køper frem og tilbage under Cylinderen, idet Formen henter Sværte under Farv©værket og afsætter den paa Papiret. PI.44, Fig.l viser et fransk F a r v e v æ r k. Sværten findes i Sværtekassen 1 og bestaar af Kønrøg udrørt i stærkt kogt Linoliefsrnia eller i billigere Surrogater derfor. S v æ r t e k a s s e n ev til venstre lukket med en Valse, som kan bringes i stødvis Rotation, idet don bærer et Klinkhjul 2. En Hentevalse 3 svinger afvekslende op Imod 2 og ned imod Farveboi’det 4, der ligesom Formen hviler paa Fundamentet. Enden af Hentevftlsen kan lige ses i Fig.l. Idet den Valse, der lukker Sværtekassen til venstre, drejes lidt, ta- ger den lidt Svært© med sig ud gennem Spalten mellem Valsen og Kassens Bund, og det er an Stribe af denne Sværte, som Hente- valsen henter og bringer ned paa Farvebordet, ved at dette be- væger sig under den og derved sætter den i Rotation. Den Stribe Sværte, som Farvebordet saaledes har modtaget, fordeles paa let af Fordelevalserne og Vk. For at disse, der ligeledes sættes i Rotation ved Farvekortets Bevægelse hen under dem, ikke blot skal fordele Farven paa langs af Farvebordet men ogsaa paa tværs, kan man træffe en af følgende 3 Foranstaltnin- ger: 1) man kan lægge Farvevalgerne noget skraat, som vist for V4, og lade dem have lange Tapper, der stikkes ind imellem de visto lodrette Gaffelgrene, 2) man kan lægge dem lige men lade deres Tapper være skrueskaarne og hvile i faste Møtriker, og 3) man kan direkte meddele Valser, der ligger lige, en Forskyd- ning i deres Retning. Hvis Fordelingen af Farven paa tværs ikke viser sig at være god nok, nasr man betragter et Aftryk af Formen, kan man variere Vidden af den nævnte Spalte i Sværtekassen ved at stille paa en Række Skruer, äer træder under en fjedrende Staalplade, som danner Spaltens Bund. Naur» Farvebordet med.Farven godt fordelt løber under Farvevalgerne v, afgiver det Farve til disse, der atter sværter Formen, naar denne bevæges hen under den. Foruden det viste franske Farveværk bruges ofte det engelske Far veværk, som er vist paa PI.44, Fig.2. Farvebordet 4 er her cylindrisk og roterende. V4 og vk er Fordelevalser og v Farvevalger, medens 1 er Sværtekassen, 2 Val- 70