Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

/ 111. Bi ] 1 påtrykning . \ a. Ældre Metoder. §139 . 0 v e r s i g t o v e r M e t o d. e r n e. Man skelner imellem Højtryksmotoder* n e, D y b t r y ksmotodorno o g Fladtryks metode r n 9. Vf?»a Højtryksm--toderne har Trykpladen ophøjet Præg og det or kun dotte, der tager imod Sværten. Ved Dybtryksme- toderne har Trykpladen fordybet Praß, og nan forsyner helo Trykpi tiden mod Sværte, #om dernæst fjernes fra den piano Over- fl'ide, saa at don kun bliver tilbage i det fordybede Præg. Der skal øt betydelig kraftigere Tryk til for i dette Tilfælde at 'iftrykke Trykpladen, end naar Præget er ophøjet. Ved Flad- tryksmetoderne bliver Trykpladen underkastet en særlig BehancL- ling, s&aledss at den pan. visse Steder af sin Overflade tager irnod Sværten, ra.od.ens d'?n paa andre StocLer skyor Sværten. Dor or her kun talt om Sværte, men der kan selvføl- gelig - ligesom i øvrigt ogsaa vod Borrtryknin^ - bruges Fnrvo i Stedet for. Hvis et Billede skal trykkes i flere Farvor, be- høver man ikke nødvendigvis lig6 saa mange Trykplader, som der er Farver, men nøj^s i Reglen med frøs. Trykker man saaledes paa et Ark Papir eftorhaanden med on gul, en »ød og en bl aa Trykplade, kan man ialt faa 7 Farvor i Aftrykket, nemlig orange, hvor der trykkos med bnacLe gul og røc1 Farve, violet, hvor der trykkøs nod bande rød og blaa, og grøn, hvor der trykkøs med baad® gul og bla«, samt en næston sort Farve, hvor der trykkes med |lle 3 Trykpi Om -?n nyer-?, køn Metode til at trykko med nil? Nuancer af Farver, det s&akaldte Trefarve- tryk, vil dor blive talt senere - se § 154. On T i 1 r e t n i n g v o d B i 1 1 o d t r y le- ft i n g er der :iller?d.$ givet Oplysninger S. 72 under Bo^- trykning. 1. Højtryksmetoclorne. §140 . Træsnit. Traisnit har ophøjet Præg, der or frembragt ved. mod en Gravstik at skære Fordybninger i Endetræ af Buksbom. Man vælger Buksbom, da denne Træsort er vokset særdeles langsomt, hvad dor har givet on megr?t fin Struktur. Udskæringen sker efter on Tegning eller 9t Fotograf' paa Træet. Paa begge Sider af on tognet Linie skæres on Fure med Gravstikken, saa at Tegningens Linier indesluttes imellem Furer. Hvor Tegningens Linier krydser hinanden, naa Gravstikkons Arbejde? ske med on Mængde Afbrydelser, hvad der gør det meget besværligt. Nu indsværtes i Reglen Træsnittet, hvorved ikko blot de resterende Linier bliver sorte, men ogsaa de plano Dole, hvorpaa. dsr ingén Linier var, fordi do i Aftrykket ønskes helt hvid-?. Af disse plane Dele udhuler man først med Stikkejærn de Partior, der ligger indenfor Pilledets Kontur, og sluttelig nan, for at Billadet, son trykkes, ikke skal vise si? paa sort men pan hvid Grund, ogsaa Træets Overflade udenfor Billedet hules bort. Alle fordybede Del o viser da Træets Farve, medens Billedets Linier staar sorte. Undertiden skrabes Overfladen lidt, hvor i Aftxwkket Linier staar for haarde; f.Eks. kan man ved at skrabe noget af Overfladen i Billedets Omkreds, faa det til at fortone sig ud i den hvide Grund. 1 .) Trt?sni tkunsten regnes, selv om Tegningen overføres paa Træet ad. fotografi sk V?j, sædvanligvis ikke til de fotomeknnisko Trykmo toder. 76