Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

,særlig simpelSlags Træsnit, som undertiden bru- gos til :;.t gengive geometriske Figurer, Diagrammer etc., viser i Aftrykket hvide Linier og Kurver paa sort Bund. Fremstillin- gen af Træsnit dertil er mep?t simpel, da man kun har at gra- vøre do tilsvarende Linier og Kurver i Træets Overflad?'. Korrektur er vanskelig og kan kun udføres ved at ud- boro det urigtige Stod, or; indsætte en Buksbomprop paa Stedet os skære det om. Træsnit knn nftrykkes i Hurticpresso Sido om Side med Sats. Træsnitkunsten benævnes ofte vod det græsko Navn X y 1 o g r a f i . Da ot Træsnit vel gennemsnitlig kun kan giv-? c. 10000 Pode Aftryk, trykkos ofte i Stedet for dermed mod en derefter fromstillet G a Ivano, der taalor c. 1.0 Gane:© saft mange. §141. Galvanos. En Galvano fremstilles efter et Træsnit - olier i øvrigt ogsaa öfter forskellige sonore omtalte Trykplader, navnlig Zinkætsninger - paa følgende Maado: Man tager i on hydraulisk Presse ">t Aftryk af Træsnittet otc. i c. 20° varmt Voks. Voksets R^lief’side indbørstes raecl Grafit for *:t gøres olektrisk ledoncl^, og derover en galvanopl astisk Kopi i Kobber. Kopien beskæres. For at kunne styrke Kopiem vod Ud- stødning raed Haardtbly paa Vrangøn, maa Vrangen først fortin- nes. Hvis man har beskaarot Kopien, saa at den er norot for stor, og udklipper noget af don ved Hjørnorne, kan man bøje dons Rande saaled.es bagud, at den danner en meget lav Kasse, hvori Udstikningen af Haarltbly kan foreman. Den paa Vrangen udstøbte Kopi stiftes pan en Træstok for at faa samme Højdo, som Typor har, saalodes at Gelvnnoon knn aftrykkes i Hurtig- presse Side om Sido med Sats, olier sammen med donno tjone til Grundlag for Stereotypering. Galvanos bruges meget 1 Tilfælde, hvor f.Eko. et el- ler flsre Tidsskrifter ønsker at gengive Figurer fra et andet, idøt man jo efter et Træsnit kan lade lave sn olier flere Galvanos. Galvanos kaldes ofte Cl i c h 6 e s , men denne Benævnelse brugøs ogsaa om forskellig s andre Trykplader, navn- lig Zinkætsningvr. §14 2. S t r o 3 æ t s n i n p;. Herved forstans on Fremgangsmaade, hvorved man til Trykning anvender en Metalplade, Ser ved. Ætsning er forsynet med ot ophøjet Præg, som ved Trykningen kun civor sorte (eller farvede) Streger paa hvid Bund, m?n derimod ikke givor H a 1 v t o n o r , d.c. alle de Overgange fra hvidt til sort igennem forskellige graa Nuancer, som man kender fra almindo-. 1133 Fotografier. Da dot er vanskeligt at togna paa Metal, anbringes Terningen i Rogien paa Metallet ent?n vad Overføring af en paa passende præpareret Papir med lithografisk Tusk cdlor Blæk tognet Tegning eller ved Overføring af et Aftryk af en litho- grafisk Sten, hvorpaa Tegningen har staaot spejlvendt, - idot Overføringen i begge Tilfælde ganske lignor den fra Overfø- ringsbil 1 odor kendte, - øller Tegningen énbringes paa Metallet ad fotografisk Vej. 1 sidste Tilfælde, som er dot hyppigst an- vendte, or vi imidlertid inde paa en fotomøkanisk Metode, hvorfor dette først skal omtal os i § 1^1. Den paa Metalpladen overførte Tegning bliver- inden Ætsning af Pladen "gummeret% d.e. bestrøget med en salpetor- sur Gumniopløanin^, og gjort m«re modstandsdy3tir imod Syren vel Indgnidnins en Tampon n^d Bogtrykkersværter', der ikko 1) Den saakalclt? P^nn^farv^ - se § 146, Noten. 77