Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

afvidskos nød "il Har^focl, pnr. hvis Bagside der nønliø sidder sKrd^l es fin*? Haar. ZJtserrund^n man. Ikko være saa sk.7sr, at den springer af i Finner for Naelen, os haller ikke s?ia blød, at den klæber til dannes Hvis man er kornnen til at ridse Ætse- grunden paa urigtigt Sted, kan mun dor paaføre ny Ætsegrund, nemlig opløst i Terpentinolie. Derefter skul Pladen ætses, hvor Naalen har ridset gennem Ætse^rund^n. I don Anledning omgiver man først Pladen »ed en Rand af Voks ned lidt Terpentin i, for Syren ikke? skal 17ibe bort sid^lr/nds. Ætsningen sker med fortyndet Salpe- tersyre eller nu i Almindelighed en Jrernkl ori dopi øsninr^ ■*•' Derefter varlskes Ætse^rund^n bort ned Terpentinöl i o, man tarer Prøvetryk og korrigerer Pladen. Hvor Linierne staar for uldent, kan man gøre? ch?r klarere ved Anvendelse af en Gravstik. Har man ætset et Sted fejlagtigt, kan man skrabo det og banko det paa- rrrd donde Stod op bagfra. M-ni bruger orsaa undertiden at fri do galvanisk Kobber i do uristire Fordybninger.) Aftryk tages i en K obberstik prosso, som er et Valseværk, hvis øverste Valse or beklædt raed Filt. Kobherpladen først pan. ot varmt Underlag og med en Balde "en Tampon" indgnides Sværten 1 all© Fordybningerne, og dornost maa Pladen udenfor Fordybningerne ronsos omhyggeligt for Svær- ten ved at vidskes ren med en LinnsdMl de og til sidst med Haandbalden. Dorpaa lægges don paa en Jærnplade og ovonpaa Pla- den oftest ot Lag Chinapupir3), pat- hvis Ovarsido der er strø- gat Klister, og dørpaa igon ot Stykke Karton. Det hel~> valses nu gønnom VnIsoværkøt, 05 nød, at hervod ■ Kobberpladen aftrykkes paft Chinapapiret, klistres dette fast paa Kartonen. Der kl.ri kun trykkos 10 a 200 Tryk om Dagon, naar det drejer sig on virkelige Kunsttryk. Metoden or særlig dreven til Fuldkommenhed af Albrecht Dürer i Begyndelsen af det 16do Aårhundrede. Ved G r a v o r i n g bliver Tegningen ligeledes kalkeret med Smittepapir paa Ætsegrunden. Man følger den først med. Rarlernaal en, men saa at denno ridser ned i Pladen, og fjer- ner dernæst Ætsegrunden. Derefter følger man mod Gravstikken da ridsede Linier og faar den derved fordybede. Metoden er be- sværlig, da der h,7rør mosen øvelse til at undgaa, at Gravstik- ken forløber. En særlig øvelse kræver Skriftgravering, da Bog- staverne, som graveres, staar spejlvendta. Gravering er nu vel omtrent ude £if Brug. Naturligvis bl Ivor Gravurer dyroro end Raderinger. Da at Kobberstik kun taaler et i’inge Antal Aftryk, f.Eks. kun kan give nogle Hundrede 30de Aftryk, saa bruges ofte at f o r s t a a Is Kobberstik galvanisk. Vore Banksadler er trykt dels veel Bogtryk dels ved. galvanisk forstås!ede Kobberstikpi ader undtagen 1-Kronesed.1 erne, der kun er udfort i Bogtryk. Til Trykning af Banksedler m.m. haves i- midlertid KobberstikhurtiRøresser af forskellig Konstruktion, hvis Produktion f.Eks. ved’B^nksøddoltrykning kan være 2^00 A f tryk o n D a gen. § 144. Staal stik.1 2 3 4) Disso kan fremstilles paa lignenclo MaacLe som Kobber- 1) Denne sker efter Fornlon FeCl + Cu -^FaClg + CuCl, altsaa Fsrriklorid (Jærnklorid) 4- Kobber siver Ferroklorid + Kuprok1 orid. 2) l-tersere on Ætsning os ICorrigerinR af Kobberstik i Krüger: Dl o Illustriitionsverfahron, 1914, S. 172. 3) Dott3 ..-r et træfrit, tyndt, ulimot Papir af mest gul Tonr. 4) Zinkstik k^n man naturligvis ffomstill som Kobberstik og Sta.alstik^ ,men til e Ku ilst bl ade . paa lignende Mctado :FÄ^aKg?f^Äs ’k. ntiar dot ræl aer