Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

ä alo tsi qt^p^fqnin? næsten altid, or ©n Zinkplade, bestaar af§en Blanding af Æggehvid© og en Opløsning a*4®o?erf1ødipe°" mat. Efter at Pladen or overhældt aermed, er d*t °™rfl0äig „i vnr-et af ved Centrifugering, saa at dør kun ei DI “v \ 4 ~+? tvndt lar tilbad. Det dannede Chromalbumin bliver uoplø^eli^t ved It belyses o-, La-et saa tyndt, uopløseligt helt ved. reuses, o^, altsaa blive ved. Kopieringen paa de StXr ^orie'nlnrenl Lini^ findes paa Negativet, idet disse StPiør’sr °<->nneSsi-tige, medens det Chromalbumin, som er ube- er opføsei^t i koldt Vand. Zinkpladen bliver nu frera- kaldt ved at indval ses med fed Farvo og dernæst i et nv*T-pnid“S med en Tot Bomuld. Da nomlis »arven hæfter da^rlifc paa det ubelyste Chromalbumin aet op. ^Sninsen^avos^altsa^^^ Orisinalt^ningen paa Zinkpladen byder den Fordel fremfor ae i S 142 °“t“^°i°asko føringer, at man kan forandre ^^Reproduktionen mindre skarp, ?TiXrnes S^se ete. Jo vil bUve forst^r- ^^Vido^&dlins af Zinkplaclen for at ophøjet Præg er den sarrøa som don i § 142 angivet, vor Ikke var brugt fotografisk Gverf-rin^;. . bl,UPns under- I Stodet. for Benævnelsen ZinkÆtsnino o k n„ . Z i ri k o r r a f i oller Z i n k o- ligesom nan meßet almindeligt ved Clichéer forstaar Slutningen af § 141. rode og tiden Benævnelserne t y p i , ' - ~ Zinkætsninger j fr. Ånnn« Mntoflo kan man gengive Halvtoner - so Fam samledes at der i de forsken igo af Billedet fromkommer forskcllise graa Nuancer, ^l^ton tnn hvide til det sorte. Dette opnaas, ved at de næston af Billedet kommer til at bestaa af saa smaft ~ , n<”ine ses paa det hvisle Papir, medeiib it- uia>- „v, at ses P min(1T>e oller større sorte Prikker WÄS.MT.?«. ;t Pwir«. XZ1 ...>«»«= ret, at Prikkerne er meget tydelige, roen intet oted af Figuren synes helt hvidt eller helt sort: det vil imidlertid let for staas. nt man ved at gøre Prikkerne __ . større snd do viste, vil kunne erholde Dsls af Billedet at se helt hvide øller helt sorte ud_. § 1^2. Å u t Veel § 142 Delo det næs hvide Dele Prikkor Del o endnu mindre eller ondnu til foto- Opløsningen af Billedet i Prikker sker ved at Nega- tiv^t tarss i^^nnopi ot sjakal cLt> Rast o r 9 naar in.in o XÄ eiekirisk belyste Originalfotografi, ^et Rasteret indskoles direkte foran Pladen. Rasteret bostaar sædVc-nlit, at to sarøonkittede Spejlßl aspirer, som paa de mod hinand®“ vendte SicK-r hver or forsynet med tæt løbende parallelt iiidE^a varede os derefter indsvnrtede Diagonallinier, saaledes at on« Plades Linier krydser aen andens unasr rette VinKi-r. Dat Lys, der fra Originalbilledet trrongar md 1 Ka msraøt, maa altsaa paa Vejen til Negativet.passereJojsmaa tyQXinons tifjo Albuinsop 1 R&stGi'G’t I Hovedsagen er Rasteret no^et nærmere cLsrom vil olive Er <------------— — mørke Linior kun i ringe gativet. Dotto bliver pa de saakaldte Ruder. Virkning følgende, medens ______________ f ,»1 v o t i cl © n f 015 B • Originalbilledet et Sted helt lyst, vil Rasterets r?icl Lysots Vivknin^ pasi.Nc, let ti le? varende? Stød omtrent uinon- 1) Chroraalbumifi er at foretrekk® for Chromselatin, da det er new tyndtflydende, sa» at faa Lagst sa. tynit V»a Afslyngningen, at man kan fan aet belyst holt ig.,nnon. 84