Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

nemsigtigt og ved Kopieringen, der i Reglen sker paa én Kobber- plade med ot Lag Fiskelim, som er gjort lysfølsomt - den saa- kaldte E m a i 1 1 e p r o c e s 1) - bliver Laget saa godt som helt opløseligt, og naar Pladen behandles som ved Streg- ætsning, Aftrykket næsten hvidt. 3r Originalbilledet et Sted helt mørkt, vil Rasteret for dette Sted overhovedet ingen Rolle spille. Negativet bliver paa det tilsvarende Sted gen- nemsigtigt, og Kobberpi selens lysfølsomme Lag paa det tilsva- rende Sted uopløseligt, og Aftrykket sort. Hvor Originalbil- ledet or næsten mørkt, falder der kun pletvis Lys gennem Rasterets Ruder, saa at man kun faar smaa uigennemsigtig© Pletter i Negativet og altsaa kun smaa hvide Pletter I Af- trykket. Er Originalbilledet andetsteds lysere, saa bliver dø hvide Pletter i Billedet saa stirre, at de maaske naar hina.nd.en, hvorved, man faar sorte Plotter paa hvid Bund. Pletternes Form er i Hovedsagen den samme som For- men af den Blænder, der har været anvendt. Hver enkelt Rude i Rasteret virker nemlig som Hullet i et Hulkamera, der da af- bilder Blænderen paa Negativet. I Reglen har Blænderen Cirkel- form, saa at Plotterne bliver runde, men de kan dog afvige derfra som nærmere omtalt i næste Paragraf, hvor der ogsaa omtales, hvorledes Forstærkelse og Svækkelse af Negativet virker paa dem. De fineste Rastere har 80 Linier paa én Centimeter, men de anvendes kun meget sjældent. Mest, bruges Rastore med 40 Linier å 60 Linier. Fine Rastere er meget kostbare. I næste Paragraf vil man finde Besked om, hvorledes Kobberpladen ved Email1©processen forsynes med det lysfølsomme Lag, og om hvorledes dette efter Fremkaldelsen bliver gjort meget modstandsdygtigt imod. Syren, hvormed Ætsning sker. Sam- mesteds vil man finde beskrevet, hvorledes Behandlingen af Kobberpladen gaar for sig for at gøre den ognet til Trykning. Behandlingen ligner den ved Stregætsning foreskrevne, men er ikke blot et rent mekanisk Arbejde, men kræver kunstnerisk Forstaaelse. Fotografiske Optagelser gennem Raster direkte fra Naturen kan kun udføres, naar det drejer sig om lidet plastiske Genstande som Mønter, Tekstil stof fer etc. Er det dorimod. f.BFks. et Landskab, som det drejer sig om, maa man først fotografere clet^ Særlig vanskelig er Reproduktion af Maskintegnlnger?). Man bruger jævnlig Zinkplader og Messingplader til Autotypi. Om Fordele og Mangler se nedenfor^). Autotypier kan naturligvis ligesom Stregætsninger aftrykkes Side om Sid© med Sats og stereotyperes Side om Side med Sats til Ai'trykning i Hurtigpresse eller Rotationspresse. Autotypi er den mest brugte Repr/oduktioiismetode for Billeder i Halvtone 1 Aviser og Bøger. Antallet af Aftryk, som man kan tage af en Autotypi, kan stige indtil 100000 paa meget glat Kunsttrykpapir, men er paa mat, ru Papir ofte knapt 10000. En Del yderligere Oplysninger om Autotypi vil man finde i næste Paragraf. 1.) Se f*Eks. '’Ingeniøren'1 2 3 4 1^02, S. 32t* 2) De bedste Rastere graveres direkte med Diamant, Mindre gode er Rastera, dør er fremstillede ved at ridse i en Dækgrund og dørpaa ætso Glasset i Ridserne med Plussyre. Endnu daar- ligere Rastere faar man "t fotografere et Raster paa on Glasplade. Et saaledes fremstillet Raster har jo nemlig i Ruderne ikke fuld Gennemsigtighed, da det ja ogsaa dér er beklædt moa en Hinde. 3) Herom i Krüßcrs Bog S. 112. 4) x'r‘ii^ex»f3 Borr S, 89 • 8*