Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

naa Pladen som Hogol svækkes for at faa do ubolyste Steder helt klare or Autotypi-Punkterne mindre som nedenfor nærmer© for- klaret. Herti] kan f.Eks. anvendes en Opløsning af Jod i Jod- kalium, der omdanner Sølvet til Jodsølv, som derefter opløses delvis i en stærkt .fortyndet Cyankaliumopløsning. Sluttelig kan det gule Jodsølvbi11 edo sværtes mod Svovl natrium, hvorved der dannes Svovl sølv. Hvad A u t o t y p 1 plotternes Form angaar, er der- i forrige Paragraf angivet, at Plettern® i Ho- vedsagen faar Blænderens Form. Dette gælder dog kun eksakt for sraaa Lysstyrker (Skyggepartier i Original en). Hvort Bromsølv- ©ller Jodsølvkorn i Pladen, der træffes af Lys, spreder nemlig noget af dette Lys til alle Sider. Ved stor Lysstyrk© er dette spredte Lys tilstrækkelig stærkt til nt paavirke nogle af de Korn, der ligger udenfor det egentlige Billede. Resultatet er, at Pletten vokser med Styrken af clet Lys, der træffer den. Imellem to saaclanne forstørrede Pletter kan der nu ligge Korn, der modtager- svagt spredt lys fru dem bogge og derved paavirkss saa stærkt, at de sværtos ved Fremkaldelsen. Dette or don væ- sentlige Grund til, at store Plotter strækker sig henimod hin- anden og derved mister Blænderens Form. Naar Blænderen er rund, vil da for et ret lyst Stød paa Originalbilledet Negativets runde Pletter faa Udløbere* der naar hinanden, saa at der bliver on gennemsigtig Prik imel- lem den, der rivor en rund Prik paa Aftrykket. I Negativets Hinde har Autotypipletterne, naar man ser dem i Snit vinkelret paa Glasset, et Gennemsnit, der for- oven er begrænset af Hindens plane Overflade, fornoden af øn Bue, der vendor Konkaviteten opad., saa at Pletten altsaa er tykkest paa Midten og tyndere og tynu,oro ud imod Kanten. Naar Ordinaterne til Kurven I- i Tavle II, Fig.8 betegner den Mængdø Lys, der har truffet Pletten nar. forskellige Steder, kan da Ordinaterne til Kurven D betegn?- Tykkelsen af dot udskilte Sølvlag par- de tilsvarende Steder. Vod. Forstærkning af Negati- vet forøges nu Sølvlågets Tykkelse overalt proportionalt, saa at det forøges saaledes, at det kan repræsenteres vocL Kurven r. Ved don paaf^lgenie Svækkelse af Negativet fjærnes overalt paa Pletterne ot lige tykt Lag Sølv^', saæ at det resterende Sølv- lågs Tykkelse repræsenteres ved Ordinaterne til Kurven r. Døtto Sølvlags Tykkelse or betydelig mere ensartet og derved. Plettens Sølvlag b^tfdeliß mere snsartot uigennemsigtigt end don oprin- delice Plots Srlvlag, der havdo udflydende Kantor. Forstærkelse og Afsvækning maa ofte gentages en eller flere Gange. Naur man lægger et forstærket og afsvækket Negativ paa sort Papir med Glassiden opad, ser clet ud. som et Positiv, idet Sølvpletterne reflekterer Lys som et mød S^lv boluct Spejl, medens det sorte Papir ses Igennem imellem Sølvpletterne. Ved Email 1 e proc essen blivor don po- lerede Metalplade heldt over mod den lysfølsomme Fiskelimopy løsning or fordelt fint, ved at det overflødige slynges af i en Centrifuge, idet Pladen rotorer hurtigt med Laget vendt nedad Imod en Gasflamme. Efter Kopiering bliver Pladen frem- kaldt i en Methyl viol etopl øsning, hvorved, allo ubelyste Dele opløses, medens de belyste større og mindre Pletter bliver tilbage, som senere skal aftrykkos og give Billedet. For at disse Plettor skal staa sig godt imod Ætsningen, bliver Pladen varmet paa en Rist over en Gasflamme, hvad, der kaldes, at den bliver ”indbrændt". Herved forsvinder først det violet farvede Billede for straks derefter at frem klart og skarpt i brun Farv^. Pletterne or nu blevet fuldstændig syrefaste. 1) De Midler, der bruges til Afsvækning, opløser nemlig Sølvet saa hurtigt, at de derved .forbruges gaaledes, at de kun langsomt naar nod til et dybore Lag, og derved ligesom uhøvler de” ot Sølvlåg af Pletterne. 87