Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

paa Rotationspresse, Man har derfor on Kobborcylinder i Ste- det for en Kobberplade med fordybet Præg. Det fordybede Præg i Kobbercylinderen skaffer man sig paa følgende Maade. For at faa den regelmæssigt overtrukket med Chromlim lader man den rotere i et Mørkekammer pas en Drejebænk og la- der fr« en over den anbragt Chromlimbehold@r Chroralimen træde ud ad en Bttndaabning, idet Beholderen or befæstet til Forsæt- teren og bevæges med denne paa langs ad Drejebænken. Chrom— limen lægges derfor paa i en fin Skruegang. Selv paa en stor Valse faas i knapt en halv Time et fuldstændig regelmæssigt Overtræk, og man kan have overtrukne Valser liggende paa Lager. Om Overtrækket svøbos en Film, hvorpaa findes et ved Hjælp af Raster fremstillet Diapositiv. Diapositivet belyses gennem øn Sled.se med Sollys eller elektrisk Lys under langsom Drejning af Cylinderen. Efter en Forbedring af Fromgangsmaaden skal man kunne anvende et plant Diapositiv 1 Stedet for det bøjelige. Efter Fremkaldelse ætses svagt, 05 derefter ind- valses Cylinderen mod Farve og indstøves med Asfalt, der der- paa smeltes fast i Farven, og der ætses i ^0 Minutter i et svagt Jærnkloridbad. Asfalten har da lukket de finest© Huller, saa at disse ikke ætses dybere. Saa inclvalses med. et grovere Kvantum Farve, og der indstøves paany raed Asfalt, som smeltes fast i Farven, hvorved noget grovere Huller lukker sig, saa at den paafølgende Ætsning ikke angriber dom o.s.v.. Før sid- ste Ætsning er kun do Døle af Billedet forbi evne aabne, som skal trykke de mørkeste Dele af det og derfor maa besidde de største Dybder*. Dr. Mortens har konstrueret en særlig Rotati- onspresse til Aftrykningen. Metoden har imidlertid vist sig at vær© ret dyr. 3. Fladtryksmetoderne. §1^7. F o t o 1 ithografi. . Man har Fotolithogra.fi baade i Streg og som Auto- typi1’, idet der til Autotypi bruges Raster ganske som be- skrevet i § 152. Vi kan derfor indskrænke os til her at beskrive, hvorledes man gaar frem, naar Originalen er en Tegning i sorte Linier. Ved Fotografering deraf skaffer man si" et Negativ. Dette kopierer man i en almindelig Kopiramme paa Chromsela- tinspapir. Dette Papir skaffer man sig ved at købe Papir præ- pareret mad Gelatine 03 ("øre det lysfølsomt ved at bade det i Kaliumbikromat eller Ammoniumbikromat. Den dannede Chrom^elatine har den Egenskab, at don i ubolyst Tilstand kvclder ud i koldt Vand oc løser sig op i lunkent Vand, medens den bliver uopløselig ved at belyses. Vv?d Kopieringen bliver altsaa Chromgel at inen uoplø- selig, hvor Negativet er p'onnemsigtißt, d.v.s. hvor Origina- lens Linier findes. Mod en Pensel paafører man det belyste Papir en med Terpentinolie fortyndet fed Ffirve og udvadskør dernæst Papiret saa længe i koldt Vanel, at man med en Svamp kan vadske Farven bort fra den kvældede ubelyste Gela- tine. Ved. at Ffirvolaget ikke «r tæt, kan den ubelyste Gelatine sup;e Vand, og naar don dorv^d svulmer op, kan den ikke fast- holde Farven saalocles som den ubelyste Gelatine. Efter Bort- vadskiiingen af Farvon, hvorved selvo Chromgolatinen ikke bort- 1) Angaaende en forholdsvis ny Metode med Anvendelse af on meget fint kornet Sten og et Hf-ilvtonenogativ, se Krüger: Dio Illustr-ationsverfahren, 1914, S. 223. 90