Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1920

UDK: 621.9:621 St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000298

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
§ 159• Zinktryk. Som omtalt i Slutningen af § 145 har Zink lignende Egenskaber som den lithografiske Sten om end i ringere Grad. Man kan derfor f.Eks. overføre on Tegning i litografisk Tusk paa en Zinkplade og gaa frem omtrent som ved Overtryk1'. Denne Fremgangsmaade henhører jo dog ikke under do fotomekaniske Me- toder. Det gør derimod Zinktryk, naar det anvendes til Gengi- velse af Tegninger, som haves paa Kalkerpapir eller -lærred, idet man ved. at belyse paa en Zinkplade udbredt lysfølsom Chromforbindelse igennem Kalken, faar Chromforbinclelsen gjort uopløselig udenfor Tegningens Linier, medens den er opløselig under disse. Naar* man efter Belysningen fremkalder Billedet, kommer don rene Zink frem, hvor den ubelyste Chromforbindelse er fjernet, saa at Tegningen staar med. Zinkens hvide Farve paa en Baggrund, der har Chromforbindelsens Farve. Derefter "anri- ves" Pladen med Sværte, hvorved man faar Tegningen til at staa sort, idet Sværten hæfter til den rene Zink. Med. et Syrebad fjernos den sidst© Dc*l af Chromforbindelsen. Tegningen staar nu sort paa den hvide Zink, og Pladen kan nu aftrykkes paa li- thografisk Hurtigpresse, idet Zinken, hvor den fugtes, ikko tager imod Sværten2 3'. Zinktryk har den Fordel fremfor lithografisk Tryk, at Zinkpladen er langt billigere, at den tager langt mindre Plads op, at den vejer langt mindre, og at Zinken tilsidst kan smeltes. For at faa Kalken til at ligg© tæt an imod Zinkpladen bruges den pneumatiske Kop i ramme. Denne bestaar af en Ramme med en Glasplade, hvorpaa man udbreder Kal- ken med Tegningen opad, derpaa Zinkpladen med den lysfølsomme Hinde nedad og saa et Stk. Gummitøj med Gummikanter, hvorimod der spændes Tryklister. Ad en Tud suges dernæst med en Haand.- pumpe eller transmissionsdreven Pumpe, bedre gh Vandstraalo- pumpe eller endnu bedre en elektrisk dreven Vacuum-Pumpe Luften ud fra Rummet mellem Glas og Gummitøj, idet man med ot Manome- ter kontrollerer det opnaaede Vacuum (eventuelt saaled.es at Pumpen automatisk gaar i Gang igen, naar Vaeuumet falder under en vis Størrelse). Man faar derved Gummitøjet til med et vold- somt elastisk Tryk at lægge Kalken tæt op imod Zinkpiaden> '. § 160. Zink rotationstryk og Offset- tryk. En væsentlig Forbedring af Zinktrykket er Zinkrota- tionstrykket, som nan faar ved at bøje en Zink-Trykplade on en Cylinder og trykke paa Papir, der støttes imod en anden Cylin- der, idet Zinkcylinderen afvekslende maa fugtes og sværtes. Da begge Cylindre roterer kontinuerligt, bliver Produktionen mere ond dobbolt saa stor som paa lithografisk Hurtigpresse. Den største Betydning har Zinkrotationstrykket imid- lertid faaet ved det saakaldte Offsettryk (af det engelske to set off = at afsætte). Man trykker herved ikke direktø med den zlnkbtklBdte Cylinder, der afvekslende maa fugtes og sværtes, denne afgiver først et Aftryk (’’afsætter” sin .Sværte) paa on med on Gummidug beklædt Cylinder, og -denne afgiver Aftryk vidoro til Papiret. Man bliver derved i Stand til at trykke paa nobret og paa imardt Papir, som man vanskelig kan trykke 1) Ætsningen sker öfter Krügers Bog S. 237 mød et Galæbleafkog, Salpeter- og Fosforsyre. 2) Efter Ingeniør, cand.polyt. K. V. Kochs Artikel i ’’Politi- kensH Teknisk Tidende cl. 20de Oktbr. 1^12, 3) Efter Blecher: Die Verwendung des Zinks für den lithographi- schen 'Druck, 1906, S. 2Q. 92