Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Mfin roaa nøje paasa, at Klipningen af levende Dyr fo- raages i rette Tid; forsømmes denne, gaar d©n gamle Uld løs ucton ae, falde af, og dan filter sig da saadan med den ny«, at man vanskeligt k^r. faa den skilt ad (Dobbeltvokset Ula). Til Klipningen anvpnd^s enten den paa PI. 2 FI-. 5 viste ældre Faaresaks eller on, dør lianer do hos Frisører al- Mdelige HaarklIppemaskiner to kamformede Skær. I Stedet for at 3rive d?n sidste Sort for Hannden k*?n don drives meka- nisk f. .ii:ks. med en el aktri sk dreven bøjelig Transmission. Dette bruges dog næppe herhjemme til. Faareklipning, men oversøisk. Klipningen maa ske.Jævnt og omhyggeligt og uclsn at saare Dyret. Tidligere har der i saa Henseende været vist stor Ligegyldig- hed, roen dot gaax* bedre nu m.?d bedr© Sakse. Hvor Dypet saaros voldes dor d'.?t Haturl irvis «?.> foruden at d©p saa groop grov© Haar paa Arret* Hvor nrn klipper for 3ybt, faar man denne Gank længere Uld ©nd de andr>? Steder os: næsto Gang kortøro. I Reglen klippes liggende paa Jordon med Be- n ?n£ • Det er dog renligere og bekvemmere at Jægere < =)ü Paar paa ot dertil lavet Bords især naa? der skal klippen et stort Antal . ~ . . . I de Lande, hvor Faarene væsentlig holdes for Uldens Skyld, klipper man Ulden af Faaret, saalecUs at man, pan ds løse Stykker fra Benene*, Halen, Panden og Kinderne nær, faar den af- klippede Pols til at Mgfze som et sammenhængende Hele. Man kan da ruil 9 hele Pelsen sammon mod Kødsi don udåd snøre Rullen med Sogi garn, før mn stopper 1 on Sæk. Inderst i RulIon lægger man do nævnte løse Dele eller pakker dem i Sække for sif/.. Her i Landet, hvor Hovedvægten er lagt paa Kødproduktion, er Pelsene for løst sammenhængende, til at den nævnte Metode kan bruges, idet man ikke vilde kunne rulle Polsene op igen. Man bruger da bedst at vadske Faaren® før Klipningen - se $ 31 - og at sortere Ulden noget straks ved Klipningen, saa at don Kindrs gooo Uld li*a Boncnc? or pn.?s. Bur^ii spirit al d.?n sns.vsßdo og urinerede Uld samles for sig ligesom den Uld, der er til_ smudset Farvenærker. hvorved Partiet vinäor i Udseende. Vi- dero Sortering maa da sKe saa godt dot lader sig g^r@ ved. Ud- tagning af Sækkone. Efter Klipningen maa Faarene vogtes mod Forkølelse. 4 28. U 1 d e n s V æ r 1 i. Denne bot.in.ges af en Række Forhold. Det vistiszste or Uldens F i n h. e i. F i n h e d o n af Uläen, d.v.s. Tykkelsen af Uld- haarene - se S. 1. f. . - kan naturligvis findes nøjagtig under Mikroskopet, men vad Indkøb af Partier kan man sammenligne Finheden ved at læggo Uldhaar udstrakt paa et Stykke sort Fløjl eller sit. sorte Frakkeærøe og fjerne Fløjlet eller Ærmet for at bødømme, hvilket Uldhanr der først bliver usynligt, ell^r slet og rot skønne sir? til Finheden. Hvad UMans L æ n ?■’* 1 bør don til valkede Sarer ikke gr?rn£> vr?re mere end 10 cm, .jo .tinore don or, des kortere bør don være. Er den fine Uld. nemlig for lang, rives don lot itu i Kurt r-niaskinorno, or det ofte, saa at der* af ri ves en ubrugelig Stump. Jo finer© Ulden er, des kortere k*m den og- saa taale at vsre uden utilbørlig at svække det fine Garn. L©ngä9n maalss mpd udstrakte Kruser. Jo finer*?* Ulden er, des flere Kruser findes 5er paa Centimetr?n. Uldens S t y r k o bedernes i Praksis ved at over- riv® on Tot. S t r s k k e 1 i q h e d or on god Egenskab hos Ulden, idot aor derved forstaas Evnen til at lade sig strække betydeligt, efter et Haarot or udrettet, og Brud sker. Ved Uldons E 1 a s t i c i t ? t forstaar man dan Fjerkraft, hvormed åen efter Udretning krusør sig igen^ naar don slippes. Elasticitet b^r Ulden h^ve, helst IVkc i •iltfor