Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

høj Grad. Elasticiteten beännmes ved at kramme eller udstrække en Tot og igen slippe don. Med Elasticiteten, som forøger Fil- tøligheden, hænger Evnen til at krympe s irr i Varme og Fugtighed sammen Kry rn. p e e v n e n ér derfor nodvendi^ for Uld ti] Klæde, hvortil derimod. sJan d.ø. uelastisk Uld. ikke kan bruges. R g g e 1 m «æ s s i <r h e cl mod Hensyn til Tyk- k o 1 s s og K r u s 0 t h e d er ønskelig; Ureejelmssssip’had skyldes ofte danri,ig Ernæring eller Sysåom. Om Tykkelsen e? Op- lysninger givet i § 24. Uregelmæssig Kruset.hed eller endoR hist og her Mangel paa Kruser formindsker Uldens Værdi. Åf Ulden er regelmæssigt ensartet samlet i Streng? og Stabler5 lett or Kartning og Kæmning. Naturligvis spiller UJ^^ns F a r ve, Glans og B 1 ø d h e d (i) <=>n RoIIr, idet f.Eks. UHhaar, d.Gi* g i* I g t b ø J g 1 i ■"?’ q q p”n. s x* s i. c? t i 1 f 1 n g T ø j nr. Farven or jo i Reglen hvid, men man har sorte og brune Faar. Uldsveden gør Ulden gullig, og den smudskede Uld e/na- turligvis ser eller mindre ni^rk. Det er heldigt, at Fadrenes P e 1 s e r t, æ t , idet Støv og Smuds 3.? ikke saa let trænger ind deri. Uheldigt @r dst, naar dsr i Pelsen nf Ulclhanr findes ^nk^lte Dækhaor, navnlig stive Stikkéhnar, som ikke tager imod Farve. Naar ©t Parti Uld skal vurderes veä Køb, raa.a Hensyn tagos til cle her nævnte Egenskaber, idet Prøver udtages paa forskellige Steder af Partiet. Naturligvis spiller desuden Ul- dens Renhed derved en betydelig Rolla. §29 . Uld sortering og U 1 d. h a n d e 1 . Naar Ulden modtages i Væverier eller U1dvadskeanstal- terno som sammenrullede Pelse, kan den sortores, efter at man har rullet Pelsene op, idet man dn f.Eks. k*i n si aa den bedste Uld. af ot Faar sawn d«n n?nstbMste af et and?t. Den største Mangels Uld, nemlig den oversøiske kommer hertil hydraulisk sammenpresset i Baller mad Hessian om og un- dertiden Jrsrnbaarxd. Da Ulden er ualminclel ir hygroskopisk, spiller Fugtig- hedsindhol det ved Salget en stor Roll?. Det i § IZ blive oplyst, hvorledes Fugtig- hedsbestemm.elsen, Kondi ti oner-insen, udfares. §30 . Da n m ? r k s U ) d f or b r u g o g V e r d e n s - prod u k t i o n o n. Her i Landet brugtes før Vordonskrigon omtrent ligo möget dansk Ulcl o? Indført (mest oversøisk) Uld. 3 . U1 dvadsknin?: og Ul-1 tørri . § 3 i • 0 v o r s i 2; t o v e p U 1 d v a d s k n i n g. Uldon kan dels vadskes paa Fanrot lige før Klipningen og Vadskningen kol-los da F a a r e v a Ask, R y g v a d s 1< eller P e I s v n a s k , eller efter Klipningen, og Vtidsk- ningen kaldes da F a b r i k s v ? d s k , eller man kan kom- binere begre Vadskninger. Naturligvis ks>n man vådske Ulden grun- digere, naar d®n er klippet af F'a^.ret, ond medens den sidder derpaa, da nan i sidste Til fe?] d® nan tngo Hensyn til Faaret, vei ut -ler ikke anvendes Vaclskev^nd, dor or for varmt for Faa-- rAt^ <?ller som indeholder san stærk Lud, at Faarot vilde lide derved, ligesom man naturligvis maa paase, at Faaret ikke kvæ- les ved Drukning eller ved at slu^e for stsrk Lud. Fabriks- vadsken kan derfor g<nres saa grundigt, at Rygvadsken egentlig; ar overflødig, nedens omvendt Fabrikerne, der modtager Ulden, Ikke kan nøjes mod den Rygvadsk-, don har faaet, men maa fabriks- vadsko, hvis Ulden ikk<? ti 1 strrkkol i2: fabriksvadsket før Modtage! sen. Na?*r der i dc-t hel - son rygvadskos 13