Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

saakaldte Karbonisering blandt andet til Fjernelse af Burrer, ligesom man har særlige Wolfer dertil. I storo UIdspi-ncleriers Fabriks-Vadskorier vinder man Uldfsdtet af Va Jskeluclen, da det kan bruges til Smøremidler og Udvinding af det rene Uldfedt, det saaka.id.te L a n o 1 i n , som er en lysegul, ®alveagtig Masse, der kan danne Grundlaget for Fremstilling af Salver, Pomader m.m. Udvinding af Uldfedtet betaler sig bedst, naar Anlæg- get er saa stort, ßt Fabriksvadsken kan være i stadig Gang, men dette kan kun naas i store Spinderier. Der or derfor opstaaet særligo U 1 d v a cl s k © a n s t a .1 t e r , specielt anlagt med åen nævnte Udvinding af Uldfedt for øje. I Stedet for at rense Ulden vad Vadskning har man søgt at gøre dot ved at opløse Fedtet mød Svovl kul stof, Nafta (Æter) etc. Disse Stoffer er dog dyrs at bruge, og har vfil derfor kun vundet Indgang for at vinde særlig rent Lanolin i medicinsk øjemed, eller til de fineste Sæber, idet Opløsningsmidlet fjer- nes ved Destillation. §35- Tørring. Oprindelig tørrede man den vadskede Uld 1 Solen, men det ar jo usikkert og ikke egnet for større Drift. I Industrien falder Tørring da i Regi an i to Processer, Tørring ved. mekaniske Midler og Tørring ved kunstig Varme. Af hygroskopiske Tnv-r kan man ikke udpresse det hygroskopiske bundne Vand selv ved Mil- lioner af Kilogram Tryk, og den sidste Del af dot øvriga Vand vilde kræve for stort mekanisk Tryk, hvorfor man tørrer færdig til lufttør Tilstand ved Anvendelse af kunstig Varme. Men dot, vilde ofte være for dyrt at udføre hele Tørringen ved. kunstig Varme. Man tørrer derfor Ulden ved mekaniske Midler til fugtig Tilstand op videre ved kunstig Varme. Den mekaniske Tørring skete oprindelig i Presser men nu altid i Centrifuge. PI. 3 Fig. 1 viser en saadan til Uldtør- ring. Ulden lægges i den i Omkredsen perforsrode Centrifugeskaal a, son er af Kobber for ikke at ruste. Skar.len a sidder fast- gjort til Toppen af don lodrette Aksel b, der hviler i Fodlejet c og støttes af Halslejet d samt drives 1000 a 1.500 Gange runlt i Minutten af en halvkrydset Rem, som griber om Remskiven r. Det udslyngede Vand gribes af dan- omkring a visto Støbejærns Indfat- ning op: lados bort ved h. For at Akslen b, hvis ikke Uldvægtøn er ligelig fordelt paa Skaalen, kan svinge noget, er Halslejet d fjedrende anbragt ved Hjælp af 6 Gummibuffer g, der kan spæn- des mere eller mindre røed Møttriker f. k er en Baandbremse, hvor med man kan stands© Centrifugen nogenlunde hurtigt. Efter Centrifugeringen er der af et halvt Hundrede % Vand endnu 28 å 30 % N&i\å i Ulden. Da lufttør Uld indeholder c. 15 %, er der altsaa næsten lige saa meget Vand (henad I.5 %) at fjerne ved Opvarmning. o Tørringen ved Opvarmning maa ikke nær ske ved 100 . Allerede ved 60 å 70° begynder Uldhaaret at rulle sig, og gør dette i startere Grad, naar Ter.peraturen stiger yderligere, og da begynder det hygroskopiske Vand at fordampe. Ved 100 begynäe Haarst sit dokoTnponopss or s.t bliv? bpunt og vs?cl 110® at buln? u.d hvorpaa Coll orne sprænges paa enkelte Steder af undvigenda Damp fra Fugtighed o; Destil1 &t i onsp rod.uk t©r. Lidt Fugtighed foruden, det hygroskopisk bundne Vand bør man lade blive tilbage i Ulden, fordi det gør den smidig til Spindingen. De nævnte Forhold gør, at Uldtøj aldrig maa vadskes 1 kogende Vand, og at Tørringen af Uld helst bør ske ved on lav Temperatur, helst ikke over 40° C. Nutildags har man enten den Anordning af Indretnin- gerne for Tørring nf Ulden ved Varme, at Uldan lægges i Kasser med Sibunde, og varm Luft suges igennem Ulden, saaledrs at den først passarer’ clou Uld, lor er næston tør, og ti.lsid.st den Kindst tørre, ©11 or den Anordning, at ikke blot Luften bevæger sig, men at også?. Kasserne med Uld bevæger sig.