Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1920
UDK: 621.9:621 St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000298
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4. Karbonisering.
man gøre
5. Farvning
Kasser
Ka
§37- F
n.
ske paa forskellige Stadier* af Fabri-
Fabriksvadskeri, men før Tørringen, ef-
før Klædes Valkning og endelig af
e v i n g.
34 er det nævnt, at Burrer i oversøisk
særlig Proces, den saakaldte Karbonlse-
som tilintetgør Vegetabilier, men skaanor Ulden. Den samme
af halvuldne Klude
Et Apparat, livor ikke blot Luften, men ogsua Ulden
bevæges, ses paa PI. 3 Fir. 2.
I et lodret Rum af nogle Meters Højde ligger st Antal
med Sibund. f.Eks. af VI diefletværk. Da hel e ~ St a bl en af
sser hviler paa de viste Kamhjuls ene Kam, vil ved disses Ro-
tation Stablen synke, 05 den nederste Kasse i Stablen p'ives
derved fri, saa at den kan udtages sidelænds mod. den tørre Uld
i, medons en ny Kasse mød fugtig Uld i skydos sidelænds ind i
Toppen af Stablen. Tørringen er sket under Kassernes Nedsynk-
ning, idet der fra Sugeren foroven til højre suges 40° varm
Luft op gennem det lodrette Rura dels gennsn Sibundene dels ad
l._ Kanaler i Rummets Vægge og hen over Ulden i Kasser, og
som vist vod Pilene. En Blæser blæser frisk
krumme Kanaler i Rummets Vægge og hen over Ulden i Kasser, og
til sidst bort, alt som vist vod Pilene. En Blæser blæser frisk
Luft ind i den af Damprør varmede Calorifero (Luftvarmer),
hvori Opvarmningen til do 4.0J skor. De fornoden udtagne Kasser
med tør Uld bliver efter Tømning stukket ind i en Elevator, der
befordrer dem op til dat Sted, hvor de fyldes.
§36. K a r b o n i s
* AU ored© i §
Uld maa fjernes ved en
ring, ij vu» V J- A j- AA w ’v V gjKJ A I 75c t, a U A Ji Jl <S -i. j
Proces maa Kradsuld vundes ved Opkradsnin
underkastes for at tilintetgøre Bomulden.
Man væder Ulden i Reglen mod fortyndet Svovlsyre og
afslynger overflødig Syre i en Centrifuge. Ved dernæst at tørre
Ulden f.Eks. ved 70° eller noget mere bliver Vegetabil lerne saa
møre, at de ved en paafølgonde Vadskning gaar saaled.es i Snus,
at de vadskes bort. Navnet Karbonisering er uheldigt, da der
ikke er anvendt saa stærk Syr-5, at der er sket nogen Forkul.1 ing.
Inden Vadskningen neutraliseres Syrer med an Sodaopløsning.
I Stedet for at fjerne Burrer ved Karbonlsering kan
Wolfer.
a r V n i n g e
Farvningen kan
kationen, saaledes after
ter Garnets Fremstilling
færdigt Tøj. Naar man tidligere farvede færdigt Tøj med natur-
lig Indigo, blev Klædet lot "stødt af" vad Brugen, d.v,. s. det
blaa Klæde blev lyser© vod Slid, f.Eks. Knæerne i et Par Ben-
klæder lysere, fordi Farven ikke trængte ordentlig ind. Nu bru-
ges jo imidlertid overvejende Tjærefarvestoffer til Farvningen,
til blaat Klæde saaledas Alizarin, og de gennømfarver Klælet,
fordi Klædet koges dermed. Visse Farvestoffer kan ikke bruges
før Valkningen, da cle vilde tage Skade ved denne. Ved Farvningen
som henhør^r under den tekn. Kemi, tiltagør Vægten.