Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

d.. Bomul d . ■i Bomuldsplanten og døns Dyrkning. —— —. — —. M _____ _ sprænger Bomulden Kapslerne a? ^an plukket. ‘ alt i Nordamerikas forenede JaEur°pa dyrkos noget i Rusland kaldes i en Del §3^. Bomuldøpl Bomuldspia nt e n og stammer fra Asien. Der eksisterer ved Udartning Planter, dels 7 m's Højde. Dyrkningen sker oftest vod Radsaaning. ... , » r i-tanten har store, oftest gule Blomster, der sætter Hvept%Lrind!LlåsrSs’*O?nrent af Stø:pr®lse som en Valnød. /E* ^deholder 5 å 10 graa, mørkebrune, grønne eller uld Bomuidan1* PUa hS1G derea Overfladø « behæftede med Frø- til Bpn~>vn^?^j!,de^S ffa"ske Navn coton har givet Anledning mestP SvM ®” A a V paa astøj, der for det ^ttuntrytoi °ee<3e Farver‘ Deraf ^sn Benævnelsen ao„ o Hvor bomulden groer 1 tropiske Egne med Regntid, niaa der sørges for Vttndafløb ved Grøfter. ~ b Ved Frugternes Modning og kvæller ud af dam, s5 ■_ ; Bomulden dyrkes fremfor Stater, Ostindien og Ægypten. 7 ~ Spanien og Italian. Nogle ægyptiske Sorter Bomuld Maco, hvoraf er dannet Navnet Makosan paa Bomulds-Trikotage. §39. Bo^muldsh østen. ^østen varer }~4 Maaneder, da Kapslerne hel^1Tn/ha?aP?U*kel> I Forkls3tiet, OS naar dot er fuldt, ud- 1.?\Kurv- Man maa hverkan plukke Bomulden, ri. ' Gp ^odört, Idet den saaledes vunclne "døde Bomuld” son v^n?“X?T1an^OTr forskellige Ulemper (se § 40), aller 4 r ^?anlnS8tid med at plukke den, da den saa lider i Godhed eller ved at gaa les falder paa Jorden og til- smudses eller fares bort af Vinden. Man bør derfor indsamle J.en, ona-t efter at Kapslen har aabnet sig. En Person kan ln?fan^ gannaffisnltlig ?0 kg, men i. øvrigt mere eller XeJr9trbsSunstigGi- Høssten mere eller n.ir. i,. t. „ian høstør 2 a i Gange, sidste Gang. Kapslerne i Planternes ±oppe, da de modnes sidst. , . 1 Aftenen tømmes Kurvsne i en Vogn, or Bomulden oringes sædvanlig under Tag (Halvtag eller Lade) og køres tidlig næste Morgen til den Fabrik, hvori Frøene (engelsk: grains, Iransk: grains) skilles fra ved en Proces, som efter frøenes engelske og franske Benævnelser kaldes E g r e n e~ /■ "x Ofe “5o.ni bt.i?aks sk&l blive b^skpevsn —, or dernæst pakkos Bomulden til Eksport. a n t e n. (Gossypium) hører til Katostfamillen rw en længde Årtor, som er fremkomne ''an ^ar lave, urteagtige ..Uo "t. ipa ,1 ni ’ $3 Højd®, .i@ls Tyæøp af indtil > ikke modnes ud- 2. Bomuldshaarets Bygning § 40. B q m u 1 d s h a a p © t s Bygning. Bomulden bøstaar af enkelte i Yderenden * spidse Haar, sidder paa Frcene. Bonu]dshaarenes størst© Tyk- ksIcg varierer fra 12 til 42 p, medens Længden varierer fra w U.1J 52 rm. De Sorter, hvis Længde er 10 a 25 mm, kaldes kortstabiet Bomuld, d? hvis Længde ar 25 å 52 mm, lang- stabl ot bomuld. Angivelserne af Dimousionerne or i øvriezt forskellige. ' s Bomuldon or enten rent hvid ellor gullig-, rødlig-