Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

eller bl aalig-hvid. Hvert Haar er an Celle med Lumen. Cellen bestaar af næsten ren Cellulose: üC^H^qOk. Medens Planten lever, er Cellen fyldt med. fine Klumper af Protoplasma (Celleslim), men disse udtørrer vod Modningen og efterlader paa den indre Col levner kun ot gummiagtigt Overtræk af indtørret Protoplasma. Da ved denne Indtørring den rørformede Cellevæg kun sjældent formaar at mod- staa den ydre lufts Tryk, klapper denne Haarone sammen, saa at de i Reglen bliver flade? som vist paa PI. 4, Fig. 3 tu højro. Men da de klapper sammen paa den Led, hvor Væggenes Modstand imod Sammenklapningen or mindst, og detto paa forskellige Steder af Haarets Længde medfører Sammenklapning paa forskellige Led- der, bliver Haaret normalt fladt men skrust som vist i Figurerne til venstre. Efter at Kapslerne gi* sprunget op, sker Udtørringen raskt, og Slimen tørrer ikke lige hurtigt overalt, og dette mod- virker til den uregelmæssig© Sammenklapning. Ved de tynde Haar or Cellevæggen forholdsvis stærkere, saa at Sammenklapningen d&r ikke sker. Skruede flade Haar regnos under Mikroskopet for et sikkert Tegn paa, at man har med Bomuld at gøre, men man kan altsaa ikke omvendt sige, at det ikke er Bomuld, fordi Haaren® ikke er flad© og skruede. Foruden at nemlig de tynde Haar ikko er flade, og at flado Haar ofte ikke er skruede paa hele Længden, er død Bomulds, d.v.s. umoden Bomulds enkelte Haar hverken flade, hule eller skruede under Mikroskopet. Saadan Bom- uld tager daarlig imod Farve, og Knuder 1 Bomuldsgarn hidrører ofte derfra. Bomuldshaaret or blødt og meget bøjeligt, endvidere e- lastisk og ikke særlig stærkt. 3. Bomuldens Egrenoring og Pakning i Baller. §41. Bomuldens Egrenering. Egreneringen g&ar ud paa at, fjerne Bomuläshaarene i'ra Frøene, og man har dertil to Slags Maskiner, nemlig S a v- egrener maskiner og Valseegrenerma- skiner. PI. 4, Fig. 5 viser en Saveg r enermask i- n e . Bomulden lægges i Tragten T, og de nederste Dole af den gribes af Rundsavene r, der sidder i Mængde paa samme Aksel, og, som vist, stikker op mellem de krumme Stænger i, der danner Tru- gets Bund, som altsaa ligner- en krum Rist. Bomuldsmængdon i Tragten sættes derved i Rotation. Medens Frøhaarone rives med af de i Pilens Retning rotorende Rundsave ned imellem Riststænger- ne, falder allerede en Del Frø fra, ilet do tilbageholdes af Riststergerne. De Frø, der er fulgt ned Frøhaarene, tilbagehol- des af en snævrere lodret Rist og falder lodret ud af Maskinen. Det gælder nu at fjerne Frøhaareno af Savtænderne. Det skor med Børstovalsen b, der roterer hurtigere end Savbladene, og hvis Børster bøjes bagud, naar de passerer Fjedrene f, som er i ét med de lodrette Rist stænger, og under den vidore Rotation af Lørstevalsen slipper fri og svipper imod do fremragende Sav- tænder og slaar Bomulden af den, saa at den med Lufttrækket flyver til venstre ud af Maskinen ved d, medens lettere Uren- heder ikke flyver saa langt med, men faldar lodret ud af Maski- nen ved c. Inden Savegrenermaskinen opfandt as, plukkede man i Nordamerika Frøene fra Bomulden mod Haanden. Opfindelsen blev dørfor af epokegørende Betydning. Savegrenermaskinen egner sig kun til kortstablet Bom- uld, f.Eks. Upland-cotton5 men ladsr i øvrigt lidt af hvert Haar blive tilbage paa Frøet, da den kortstabledo Bomulds Haar sidder meget stærkt fast dorpaa. Langstablet Bomuld gaar langt lottere løs end kortstabl&t, mon vild© paa Savegrönermaskine bliv© revet over5 hvorved man fik korte, lidet værdifulde Stum- 19