Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Her i Landet v?ir der i sin Tid en Hørberedningsan-, stalt paa Lykkensssde. ved Trolleborg i Fyen. Denne Anstalt be- talte sig imidlertid ikke, da Hørtransporten blev for dyr, for- di en saa stor Del af Vægten gik tabt ved Rødning og ved Skæ- vers og Blaars Fragang. I Udlandet trives derinod Hørbered- ningsanstalter adskillige Steder. Da Skættemaskinar paa Tysk hedder "Schwingmaschinen”, kaldes skættot Her, som Jo er Handelsvare, S v 1 n g h ø r. § 56. Metoder, der helt eller delvis k a n e r s t a t t e B - y d n i n g e n o S k æ t- n i n g e n. Af saadanne haves flere, der dog kun har mindre eller ringe Betydning. §57. Hegling ved Ha andkraft. Hørren bestaar inden Heglingen af ba an einstig 3 ammen- hængende Taver, der altsaa endnu ikke'ør isolerede; de kan der- for endnu ikke spindes men kun tilnød bruges til Sammensnoning til Strikker otc. Til Spinding kræves derimod Taverne isolerede, hvilket man opnaar ved Heglingen. Heglingen or altsaa en Spaltoproess, hvorved Sønder- rivning paatværs vidt mulig skal undgaas for ikke at faa Taverne forkortede. Samtidig med at Taverne spaltes, lægges de parallelt, og dø værdifulde længere skilles fra de kortere. Ved Heglingen fjernes ogsaa resterende Skæver, saa at man ikke behøver at vedbliv© at skætte, til de alle er fjernede. Hegling er en Slags Kæmning med spidse Naale, der en- ten indbringes imellem Taverne or* trækkes gennem disse, saale- des som Forholdet er ved M a skin h e g 1 i n r , eller hvorpaa et Hørbundt slaas ned, son derpaa trækkes Gennem Naa- lene, som Forholdet er ved H a a n d h e " 1. i n PI. % Fig. 7 viser en H aanähegl’e» der ses at beotaa af et Erædt med flere Rækker lange, spidse Staal- tænder. Do maa være spidse for let at trænge ind, tiltage i Diameter nedefter for at virke spaltende og have en høj Grad af Glathed og desuden af Elasticitet, saa. at de giver noget ef- ter, r.?-.r nan trækker i Tavebundtet, men ikke derved krummer sig for stedse, men tværtimod igen rejser sig opf naar Trækket ophører. Tænderne or* derfor løbet bisat an ligesom Fjedre. Man bruger 2 å 6 Healer efter hinanden med steds© finere Tænder. Man lader Biædtot hedde lidt fra Arbejderen, saa at de nærmeste Tænder rager højere op end de andre. Man hegler først den enø Halvdel af et Bundt Taver, idet man med højre Haand har grabet om den anden Halvdel og slynger dens Ende om den lille Finger, for at ikke Bundtet skal glide gennem Haanden ved Trækket deri. Man slaar den frie End© udbredt som en Vifte mod Tænderne og ned om disse, idet Skærmen r bag Heglen hindrer, at man slanr Bundtet for dybt ned. Heg- lens Dyb er nemlig, som vi skal sø, bestemt til at rumme do korte Taver - Hegleb.1aarene - der bliver stikkende i Høglen, naar man derpaa trækker til sig. Man gentager den skete Hegling ved at slaa Bundtet imod Koglen oaa et Sted, der er noget fra Tavei'nes Ende og derpaa atter nærmere Midten o.s.v., indtil hele den ene Halvdel af Bundtet er gennemhegl et. Hvis man mær- ker for stor Modstand imod Trækket, maa man opgive dette, da ellers for mange Tavor bliver til Blaar, og løfte Bundtet lige op og ud af Tænderne og s la. a det nod Igen nærmere den Trie Ende. At man begynder Heglingen fra den frie Ende svarer ganske til, at Damerne begynder Kæmningen af deres Haar fra Enderne, da de ellers ikke kan "komme igennem det'*. Begyndte man fra Midten, vild© der blive* for megen Modstand mod Trækket og ga& for meget i Blaar* Man krænger af og til Bundtet for at faa Virkningen liere ligelig, Bagefter hegles Bundtets anden Halvdel. Fra Tid til anden maa nan udtage det Blaar, der sidder i Heglen, ved at løfte dat ud 8.f den. Det sammenrulles paa en særlig Maaåe til saakaldts D i s e r og kommer saaledes i Handelen. Om Plaarets