Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1920
UDK: 621.9:621 St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000298
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Her i Landet v?ir der i sin Tid en Hørberedningsan-,
stalt paa Lykkensssde. ved Trolleborg i Fyen. Denne Anstalt be-
talte sig imidlertid ikke, da Hørtransporten blev for dyr, for-
di en saa stor Del af Vægten gik tabt ved Rødning og ved Skæ-
vers og Blaars Fragang. I Udlandet trives derinod Hørbered-
ningsanstalter adskillige Steder.
Da Skættemaskinar paa Tysk hedder "Schwingmaschinen”,
kaldes skættot Her, som Jo er Handelsvare, S v 1 n g h ø r.
§ 56. Metoder, der helt eller delvis
k a n e r s t a t t e B - y d n i n g e n o S k æ t-
n i n g e n.
Af saadanne haves flere, der dog kun har mindre eller
ringe Betydning.
§57. Hegling ved Ha andkraft.
Hørren bestaar inden Heglingen af ba an einstig 3 ammen-
hængende Taver, der altsaa endnu ikke'ør isolerede; de kan der-
for endnu ikke spindes men kun tilnød bruges til Sammensnoning
til Strikker otc. Til Spinding kræves derimod Taverne isolerede,
hvilket man opnaar ved Heglingen.
Heglingen or altsaa en Spaltoproess, hvorved Sønder-
rivning paatværs vidt mulig skal undgaas for ikke at faa
Taverne forkortede. Samtidig med at Taverne spaltes, lægges de
parallelt, og dø værdifulde længere skilles fra de kortere.
Ved Heglingen fjernes ogsaa resterende Skæver, saa at man ikke
behøver at vedbliv© at skætte, til de alle er fjernede.
Hegling er en Slags Kæmning med spidse Naale, der en-
ten indbringes imellem Taverne or* trækkes gennem disse, saale-
des som Forholdet er ved M a skin h e g 1 i n r , eller
hvorpaa et Hørbundt slaas ned, son derpaa trækkes Gennem Naa-
lene, som Forholdet er ved H a a n d h e " 1. i n
PI. % Fig. 7 viser en H aanähegl’e» der ses
at beotaa af et Erædt med flere Rækker lange, spidse Staal-
tænder. Do maa være spidse for let at trænge ind, tiltage i
Diameter nedefter for at virke spaltende og have en høj Grad
af Glathed og desuden af Elasticitet, saa. at de giver noget ef-
ter, r.?-.r nan trækker i Tavebundtet, men ikke derved krummer
sig for stedse, men tværtimod igen rejser sig opf naar Trækket
ophører. Tænderne or* derfor løbet bisat an ligesom Fjedre. Man
bruger 2 å 6 Healer efter hinanden med steds© finere Tænder.
Man lader Biædtot hedde lidt fra Arbejderen, saa at de nærmeste
Tænder rager højere op end de andre.
Man hegler først den enø Halvdel af et Bundt Taver,
idet man med højre Haand har grabet om den anden Halvdel og
slynger dens Ende om den lille Finger, for at ikke Bundtet skal
glide gennem Haanden ved Trækket deri. Man slaar den frie End©
udbredt som en Vifte mod Tænderne og ned om disse, idet Skærmen
r bag Heglen hindrer, at man slanr Bundtet for dybt ned. Heg-
lens Dyb er nemlig, som vi skal sø, bestemt til at rumme do
korte Taver - Hegleb.1aarene - der bliver stikkende i Høglen,
naar man derpaa trækker til sig. Man gentager den skete Hegling
ved at slaa Bundtet imod Koglen oaa et Sted, der er noget fra
Tavei'nes Ende og derpaa atter nærmere Midten o.s.v., indtil
hele den ene Halvdel af Bundtet er gennemhegl et. Hvis man mær-
ker for stor Modstand imod Trækket, maa man opgive dette, da
ellers for mange Tavor bliver til Blaar, og løfte Bundtet lige
op og ud af Tænderne og s la. a det nod Igen nærmere den Trie Ende.
At man begynder Heglingen fra den frie Ende svarer ganske til,
at Damerne begynder Kæmningen af deres Haar fra Enderne, da de
ellers ikke kan "komme igennem det'*. Begyndte man fra Midten,
vild© der blive* for megen Modstand mod Trækket og ga& for meget
i Blaar* Man krænger af og til Bundtet for at faa Virkningen
liere ligelig, Bagefter hegles Bundtets anden Halvdel. Fra Tid
til anden maa nan udtage det Blaar, der sidder i Heglen, ved at
løfte dat ud 8.f den. Det sammenrulles paa en særlig Maaåe til
saakaldts D i s e r og kommer saaledes i Handelen. Om Plaarets