Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1920
UDK: 621.9:621 St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000298
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Anvendelse se § 59. God og raß skættet Hør taber, naar den heg-
les færdig paa tre Hegler efter hinanden, omtrent Halvdelen af
sin Vægt i Skæver og Blaar. Men Blaarmængden kan være højst
forskellig. Heglingen er forbi, naar den ikke reiver synderligt
mere Bl aar.
§58. Heglemaskiner.
Disse giver en langt større Præstation end Haandheg-
ling men kan ikke fuldt erstatte Haandhsgling. da den ikke kan
ske "mit Gefühl" men mere undertiden sker "mit Gewalt”, idet
Maskinen ikke bryder sig om, om Modstanden .imod Trækket bliver
for stor, men trækker til alligevel og derved laver flere Taver
til Blaar. Men navnlig til de første Heglinger* er Maskinerne-
meget nyttige.
Ved Maskinhegling sættes et Hårbundt ad Gangen ind i
Maskinen, idet dets ene Ende forinden er indspændt i en Klup
eller Klemme k - se PI. 10, Fig. 1 der bestaar af to Jærn-
plader, som boltes sammen, og Hegletænder bevæges dt ned ad
Bundtets nedhængende Del. Disse Tænder sidder som vist paa Lis-
tør, som er anbragt paa Baand 1* udon Ende, der bevæges som vist
i Pilenes Retning. Kluppen hviler i Rendon t„ der bevægea op og
ned, saaledes at Bundtet i dens øversts Stilling kun bliver
heglet i sin nederste Ende, og, naar den sænkes, ©fterhaanden
højere og højere oppe. Maar t er kommet til sin øvorste Stil-
ling, faar Kluppen et Skub 1 Renden t vinkelret paa Tegningens
Plan. I Figurens højre og venstre Side er der vist to forskel-
lig© Konstruktioner til Fjernelse af Hegleblaarene fra Hegle-
tænderne. 1 den højre Halvdel fjernes do af en Børstevalse b,
hvorfra de igen*fjernes af en Aftagevalse v med Kartebeslag,
hvorfra de endelig fjernes med en Hakkekam h. I den venstre
Halvdel findes der imellem Listerne med Hegletænder Vinkel stien-
ger s, .søm sidder paa særlige Baand uden Ende, der ved at være
førte udenom Rullen at tvinger Blanrene ud til venstre, saa-st
en svingende Kam h kan stryge dem ned i en særlig Boholder.
Lige under selve Bundtet falder en Del resterende Skæver ned.
Ved at gøre Hegletænderne, som Bundtet efterhaanden naar frem
til, finere og finere og tættere stillede, erstatter Maskinen
flere paa hinanden følgende HaandheglInger paa efterhaanden fi-
nere Hegler. Naar Bundtet er naset gennem Maskinen, løsnes det
fra Klemmen oß spændes fast i den med sin anden Ende, hvorpaa
Klemmen indstikkes i en Rende t i Mage til Maskine, der staar
parallelt med den omtalte, og hvori Bundtet vandrer i modsat
Retning for at faa gennemheglet den uheglede Endo. Man har Ma-
skiner, hvori Omspændingen af Bundtet skør automatisk.
Efter Heglingen haves 30 å 70 cm lange Taver, der
overvejende bestaar af Cellulose. Da den ruskede Hør indeholder
over 50 % og der tabes i Vægt, ved at Kitten destrueres
ved Rødningen, og Skæver fjornes ved Skætningen, gaar der ialt
saa meget af den oprindelige Hørvægt tabt, at man vel
kun beholder c. 6 å 8 % tilbage som
Taver, dels som heglet Hør, dels som Blaar. Blaarvægten
kan ofte omtrent naa Vægten af det heglede Hør.
Hvis man kommer Taverne i næsten kogende Vand, opblø-
des den Kit, som binder Elementartaverne sammen, saa möget, at
man ved at trække i Taverne kan faa Elementart*verne til at
glid© paa hinanden, uden at Taverne ganr over, naar man ikke
trækker for stærkt. Lader man de strakte Taver tørre Igen, kli-
ne r Elementartaverne sammen igen, og ved at benytte dette For-
hold kan man ved den saakaldte vaade Spinding spinde særlig
fint Garn.
Hørgarn bruges som bekendt til Vævning af Lærred.
§59. Blaar og Sets Anvendelse.
Blaar or Affald fra Skætning oß Hegling. Skætteblaa-
rene er af mindst Værdi, da de or saa fulde af Skæver. Medens
Skætteblaarene derfor kun kan bruges til simplere Seglgarn, er
Hegleblaarene af morret forskellig Beskaffenhed og derfor af