Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

nødvendigt at blødgøre Taverne og mase dem noget, før de heg- les, da dø ellers gaar for möget itu ved Heglingen, idet de nemlig er baade forholdsvis stride og skøre. Den nævnte Besprængning givei' Jutestoffer deres ejen- dommelige Lugt. Da Jutetaverno ikke ør c>aa ren Cellulose som Hør- og Haæpetaver, men beholder meget Lignin paa sig, mørkner de meget efter i Lyset og bliver skøre, saaled.es som Tilfældet f.Eks. er med Jutegardiner, der har Jutens naturlige gul© Farve. Jute lader sig ikke let blege helt hvid som Hør eller Hamp, men lader sig dog blege saa lys, at Juten kan fai'ves selv med temmelig lyse Farver. Genstande af Jutestof som Tappor, Gardiner og Portie- rer samt Sække er ikke nsr saa stærke, som hvis de var af Hør eller Hamp. Til Sække bruges særlig öt Jutestof, der kaldes Hessian. En Del Jute bruges til simplere Tovværk. Jute bruges ogsaa til Tjærejute, Salicyljute og Kar- boljute. h. Klnagræa eller Ramle samt Brændenælder. § 64. Kl n agræsset eller Ramien. Kinagræs og Ramle er henholdsvis det kinesiske og det malaiske Navn paa Nældetaver, der vindes af paagældende Nældes Bast. Kinagræsset er kendt fra Oldtiden, og det saakaldte Græs- lærred, der er hvidt og silkeglindsende, er fremstillet af Tave- bundter deraf, uden at der fFirst er spundet Garn af Taverne. Ramle bruges navnlig til Underbeklædning, men ogsaa til Møbel- stoffer m.m. Indtil i de senere Aar den almindelige, store Brændenælde kom en Del i Brug i Mellemeuropa, forstod man dér ved Nældetaver simpelthen Ramietaver. §6 ^. Udvinding af Rumietaver. Udvindingen af Taverne har voldt stor Besvær, idet Kinesernes Metoder mod Afpilning af Basten med. Fingrene og Be- nyttelse a£ Baststrimler direkte til Garn uden at spinde dem ikke egner sig til Masseproduktion. Mu har man imidlertid faaat gode Afbarkemaskiner for de friske, urøddede Stængler og be- handler de til Europa ankommende, løsnede Tavestrengs med ke- miske Midler, saa at man faar blegede, hvide Taver. §66 . Den store Brændenælde. Denne Plantes Taver har i ældre Tid været brugt til Garn, hvoraf der vævedes det saakaldte Netteldug, der ligesom Lærredsvæv kunde bleges helt hvidt. Men allerede ved Slutningen af det 18de Aarhundred© blev der af Bomuld eller Hør fremstillet Tøj af samme Navn. Under Verdenskrigen er der navnlig i østrig men ogsaa i Tyskland, herhjemme og andetsteds, gjort Forsøg paa at anvende Taverne, men der findes paa Planten saa lille en Taveratangde, at den formentlig gennemsnitlig kun udgør 2 % af aen Nældevægt, som man plukker. Det er vanskeligt at undgaa, at de plukkede Nælder mugner, hvorved Taverne øde- lægges. I øvrigt hører de til de stærkeste og bedste Taver, der eksisterer, og hele Hesten af Planten kan brugøs som Foderstof. Om det under Hensyn hertil vil vise sig lønnende at dyrke Plan- ton, vil Fromtiden vise. Det aaa i saa Falvære i Skoven og andetsteds paa Jord, som ellers er unyttig. 1) Nærmere i Forfatterens Afhandling i »Naturens Verdon”, 1917, S. 462. 2?