Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

1. sor af. Trevl stof . §74 . Mikroskopiske U n d e r s ø g e 1 s e r. Det er ofte vigtigt at faa afgjort, af hvilket Trevl- stof et Stykke Tøj er fremstillet., idet det f.Eks. ved Toldan- sættelse har stor Betydning, om det er af Silke, eller om der er Silke i det. Hyppigst bruges til saacian Undersøgelse Mikro- skopets Hjælp, og det er i det foregaaende angivet, hvorledes de vigtigste Taver ser ud under Mikroskopet. Imidlertid kan Kendetegnene være gjort utydelige, ved at Tøjet er appreteret, idet man veel A p p r © t u r l'orstaar den Efterbehandling, som Tøjer faar eftei’ Vævning, derunder ogsaa Farvning. Før Mi- kroskopering maa derfor appretered© Stoffer ofte renses ved at koge dem med feætyndet Saltsyre, vadske 03 tørre. Ellers risi- kerer man f.Eks., at man ikke kan so Uldens Skæl. Under Mikro- skopet lægges nogle Taver da imellem to Glasplader, et Objekt- glas og et Dækglas, idet man kommer en Draabe Vand paa Objekt- glasset og m&d. et Par Naale udbreder nogle Tavor dori or der- paa lægger det meget tynde, lille Dækglas. Vod at Taverne saa- ledes ligger i Vand imellem de to Glas, undgaas de stærke Lys- brydninger fra Glas til Luft og omvendt, som faas, nau.r der in- tet Vand er imellem, og som gør Taverne meget utydelige, medens Brydningsforholdet mellom Glas og Vand kun er ringe. Medens man, naar man ser flade, skruede Taver, er sik- ker paa, at man har Bomuld for sis;, kan man som tidligere anført ikke omvendt være sikker paa, at nan ikke har Bomuld, fordi man ikke ser flade, skruede Taver. Men man kan i saa Fald gøre Bom- uldstaver kendelige ved at behandle Taverne med Kobberoksydammo- niak. Dette Stof bringer nemlig Cellulosen til at kvælde ud, hvorvod den fine Overhud (leuticula) sprænges paa flere Steder og bliver siddende som enkelte snærende Baand b om den udkvæl- dede Cellulose, - se PI. 4, Fig. 6, medens Lumen viser sig fol- det i Længden. Efterhaanden oplyses dernæst Cellulosen, medens Overhuden og de indre Celleslimrester ikke opløses. Merceriseret Bomuld bærer sig dog noget anderledes ad.*' Det ses saalodes, at nan kan sikre sig Undersøgel son af Bomuld med et Hjælpestof, men dette galder i Særdeleshed i aaacianne Tilfælde, hvor et Hjælpestof farver de forskellige Trovlstoffer forskelligt. I denne Henseende er f.Eks. Chlors inkjod. nyttigt. Imidlertid er den hele Teknik ingenlunde let, og f.Eks. Afgørelsen af, om Taver er Hørtaver eller Hampetaver, meget vanskelig. Angaaende dette Spørgsmaal kan henvises til neden- staaende Hovedværk om mikroskopisk Undersøgelse af de i Teknikan anvendte Trevl stoffer.2) 4 75. Andre U n cl e r s 0 g e 1 s e r til Beste m- melsø at Tavers Art. Undertiden kan nan simpelt hen bestimme, on en Tave er af lyrisk eller- vegetabilsk Oprindelse ved at svide Enden af den. Derved giver den, hvis den er af dyrisk Oprindelse, en Lugt som af svedne Haar, og der danner sig et lille rundt Hoved af Aske paa Tavens Ende af den Del, som blev svedet bort. Lug- ten koncentrerer sig bedre, naar Svidningen foretages i et Rea- gensglas. Plant ot, av er brænder meget let i Forholdt til Taver af dyri sk Oprindelse. Undertiden kan de forskellige Trevlstoffer skelnes fra hinanden ved deres forskellige 0 p 1 0 s & 1 i g h e d s - F o r h o 1 d. Saalödes vil i en halvulden Klud ("en Hvergarns- klud”), d.v.s. en Klud af Uld- og Somuldsgarn Ulden blive løst 1) Dinglers polyt. Journal, 189'7, Ed. 3^6, S. 22 og 18^8, Bä. 310, S. 10. 2) Höhnelr Diß Mikroskopie dor technisch verwendeten Faser- stoffe, 2te Auf1., i^O^. Om nemite Spørgsmaal, S. 48.