Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

op ved Kogning med koncentreret Kaiihydroksyi, medens Bomulden paa et Par Minutter løser sig op i kold koncentreret Svovlsyre. Varm Saltsyre opløser hurtig Silke - men ikke Uld, der kun pustes op, o.s.v. Hvis Hør koges i Natronlud, lader den sig let skille aä i de fine Elementartaver. §76. S t y r k a - og F u g t i g h e d. s u n d e r s ø- g e 1 s e r. Man kan bostemme Styrken af enkelte Taver, og hvor meget de strækker siß for Træk inden Brud ved lignende Apparater som dem, äer bruges til at bestemme Styrken af Garn og Papir; dog maa Apparaterne være meget fine, da Styrken af en enkelt Tave er saa ringe. Da det ikke lader sig g^re at maale den paagældende Taves Tværsnit og angive Styrken som f.Eks. for Metaltraad i kg pr. Tværsnit, angives Styrken ligesom for Garn og Papir i Bristningsl æ n g d e. Ved Bristningslængclen forstaas den Længde i km af paagældende Stof, hvis Vægt medfø- rer Erucl, og saaledes or Bristnin^sl^ngden af et Stykke Papir døn Længde i km af en Strimmel af Papiret, hvis Vægt medfører Brudt. Dennes Længde ©r uafhængig af Strimlens Tværsnit, som ikke lader sig maale, Tykkelsen ikke kan maales, idet man .jo ved. Maaleapparat'et kan klemme Strimlen mere olier mindre. At Brist- ningslængden er uafhængig af Tværsnittet vil let ses, thi enten Papiret, nuar det har an vis Kvalitet, er af en vis Tykkelse eller af den dobbelte Tykkelse, bliver Bristningslængden den samme, hvad den jo bør vrare, naar Kvaliteten er den samme. For Taver skal eksempelvis anføres følgende Brist- For Raasilke - 3^,? For Faareuld - 8,3 For Bomuld -- 2 3,0 For Hør ~ 24,0 Naturligvis kan man godt beregne Bristningslængden for Metaller. Den er f.Eks.: For SvojseJærn 5,2 For Staal 10,7 For Kobber 4,7 Det ses heraf, hvor stærke Taver er i Forhold til deres Vægt, naar man sammenligner dem mod Metallerne. Hvad Fugtig hadsi nd holdet angaar, er det angivet vod Silke, at det bestemmes ved den saakaldte K o n d i"t ionnering, og dette gælder ogsaa andre Trevl -stoffer. Naar ©n Tave bliver fugtig, kvælder den altid ud men Plantetaver kvælder stærkøre ud end Taver af dyrisk Oprindelse. Der skør ved Fugtningen ogsaa Forandringer i Ta- vernes Længde, men de er kun smaa i Forhold til Udvidelsen paa tværs, og ikke h&lt siinplo at beskrive. N a a r Tove forkorter sis i R e [? n v © J r y skylctøs dot ikkø ©llør i alt Fald kun i uvæsentlig Grad, at Taverne deri forkortes, men derimod, at Tovet bliver tykkere, ved at Taverne kvælder ud. Derved kommer de enkelte Taver nemlig ud paa større Radius af Tovet, og de naar da, eftersom de liggor i Skruegang, igennem en mindre Længde. 1) F.Eks. vil de fleste Plantetaver, naar man aander paa dem, blive længere, men, naar de saa fugtes yderligere, blive kci’tere. 32