Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

M. PAPIRFABRIK A T 10 N. I. Indledning. § 77 - Papirfabrikationens Udvikl in g. Det sidste Papir blev forfærdiget i det gamle Ægypten af Papyrusplanter» der hører til Halvgræssene» Efter Plinius’ Beskrivelse brugte nian Basten, sop blev opskaaren i lige brede Strimler, der udbredtes paa et Bord, saa at de dannede öt bredt Lag, hvorpaa andre Strimler lagdes tværs over, og jXet fremkomne Ark lagdes-i Nilvand, ew Khieligvis. / Lagene kli- strede sig sammen enten ved et klæbrigt Stof 1 Planten eller naaske_snarere ved Anvendelse? af Klister* hvorpå® det hele blev presset og tørret, og cie enkelte Ark sammenklæbede til hele Ruller. Nyere mikroskopiske Undersøgelser har vist, at det var Marven af Papyrusplanten, der anvendtes, og at der brug- tes Klister til Lagenes Sammenklæbning. Det nuværende Papir er- derimod, en filtet Masse, som først er fremstillet i Kina. Et betydeligt Opsving gav Opfindelsen a£ Bogtrykker- kunsten 1.440 Papirfabrikationen. Papiret lavedes i Europa af gamle Klude. Det næste store Opsving kom, da e. 1800 Papirma- skinen fremstod, medens man tidligere kun havde lavet Haand- papir, det saakaldte Bøttepapir. Den store Benyt- telse af Papir medførte, at Kludene ikke slog til. Det blev Træet, der Kom til at afgive et Surrogat for Kludene. Allerede næsten 100 Aar før var en Række Surrogater bl evne prøvede, men det var først i 1843, man i Træsi ibet, d.e. Træfibre vundne ved Slibning af Træ paa en Slibesten, fandt et Surrogat af stor Betydning. Opfindelsen skyldtes Tys- keren Fe G„ Keller. Senere kon der til Træslibet, der ogsaa kaldes mekanisk Træmasse, som et fortrinligt Surrogat Træfibre vundne ved kemisk Behandling af Træ, det saa- jaldte Cellulose eller kemisk Trækasse. Træslib og Cellulose dækker nu de 3 af Raastofferne for Papir. 'Det saakaldte Rispapir er ikke Papir af mo- derne Art, idet det faas ved at opskære Marven af en paa For- mosa groende Aralia spiralformigt. Det bruges især til Akva- relpapir. II. Kludene som R a a s t o f. §78. De forskellige Kludes Værdi som Raastoffer. Kludene stammer dels fra Planteriget, dels fra Dyre- riget. Deres Brugbarhed afhænger af Tavernes Egenskaber. Da Hørrens El ementartaver er tynde, spidse i Enderne, nogenlunde lig© tykke paa alle Ledder af Tværsnittet (idet de e/5 å 6 kantede), glatte, bøjelige, bløde, meget stærke og lidet elastiske, egner Linnedklude sig udmærket til Papir. At Taverne er stærke, gør saaledes Papiret stærkt, og at de er bøjelige at de let slynger sig om hinanden. At de er lidet elastiske gør, at de, naar de ved Papirets Frem- stilling trykkes ned i dets Plan, ikke har Tilbøjelighed til senere som smaa Fjedre at rejse sig ud af Papirets Overflade. Hørklude bruges derfor til det fineste Papir: Banksedler, vig- tige Dokumenter, fin Damepost, Cigaretpapir, som jo skal være tyndt og dog stærkt, o.s.v. Hamp og Jute har lignende Egenskaber som Hørren, men Hampens Taver er noget grovere og Jutens betydelig svagere, og gamle Hampetovø bruges derfor til Tegnepapir og Konvolutter, Juteklude mest til Pakpapir. +) Her er udeladt: K. Vævning, L. Syning. 33