Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Lommer, som er særlig smudsige o.s.v. For Haanden sønderskæres Kludene som vist paa PI. 3^, Fig. 1 af Kvinder, der trækker Kludene ned forbi den bortvendte Eg paa en fast, paa en Bordkant opragende Kniv k. En Bunke Klu- de b lægges derfor op paa Bordet, hvis Flade dannes af et Jærn— traadnet n, saa at en Del Støv kan falde gennem Nettet ned i en Skuffe. Fabrikstilsynet fordrer hertillands, at der sker Afsug- ning af Støv ad en Tud S paa et Sugerør ligeoverfor Arbejder- sken. Man har fundet dette bedre end Afsugning fra Skuffen, hvorved Kludene suges fast ned imod Traadnettet og stanser Sug- ningen. Kludene skæres i Strimler paa 3 5 em Bredde og samti- dig bortskæres som nævnt Knapper, Sømme o.s.v., og Strimlerne sorteres i forskellig© Rum i en Kasse bag Arbejderskön. Sorteringen fra 8 å 9 Arbejdersker bliver omhyggelig genneingaaet af en Opsynskone. Ved Sønderskæringen faag Stykker af meget forskellig Størrelse. Man kan skære videre paa Maskine for at faa yderli- gere Sønderskæring og nogenlunde lige store Stykker. PI. 3^, Fig. 3 viser en saakaldt Kludehakke. Man lægger Kludene i Ren- den a og skyder dem for Haanden hen til den indsnævrede Del b under Forsyningsremmen r, der i Forening med. den lavere liggen- de Valse fører dem frem i det efterhaanden lavere Rum t, saa at de som en ret kompakt Masse føres ind under Hakkekniven b.. Hakkekniven har dels et Skær saa bredt som Renden, dals 3 Skær vinkelret paa dette, saa at Skærene set fra neden ser saaled.es ud: ~—|—7—1 , idet smaa Knive - se Fig.^3 a - er fæstedQ til Hovedkniven. Den hugger Kludene itu imod Zink- blokkon z» r *En anden Maskine til Kludeskæring arbejder med en Række Skivesakse. Det arbejdende Organ i en saadan Maskine ses PI. 34, Fig. 2, og Kludene falder fra oven ned imellem Sakse- skiverne, der, ved. at deres Kanter er riflede, fører dem ned imellen sig til Ituskæring. §84. Kogni n g af Kludene. Vadsknihg af Kludene i koldt Vand, vil kun undtagel- sesvis være tilstrækkelig. Reglen er, at Kludene koges med Lud. for at renses for Fedtstoffer, Farver og Appretur, hvorved Fedtstofferne forsæbes. Kun Farver som Indigo og Krap ødelægges ikke ved Kogningen. Sodalud sr stærk nok til de reneste, ufar- vede Klude, ellers maa Ætskalk anvendes, medens Ætsnatron kun er nødvendig til tjæret Tovværk etc. Kogeren maa være lukket, for at man kan koge ved højt Tryk, f.Eks. 3 Atm., idet der til- føres Damp, der bringer Luden i Kog, og bedst er det, at Koge- ren rot>©r,9P> saa a-t baadG Klud© og Lud. sættGS i Rotation. Most anvendes en saakaldt Ku gl ekoger , PI. 35> Fig* idet man ved at anvende Kugleformen sparer paa Plader i For- holdt til Voluminet og dermed ogsaa faar mindre Varmeudstraa- ling, ligesom Kugleformen staar sig godt imod Trykket og giver let Tømning. « Man fylder først Kogeren med. Klude gennem et af Mande hullerne M, son saa lukkes med et Dæksel, og tilfører dernæst Lud fra en Beholder gennem Kanalen 1 i Kogerens øns Tap, til den er halvt fuld dermed. Ad Kanalen p i den anden tilledes gennem den viste Dampventil Damp fra en Dampkedel. Den anden. Kanal i samme Tap som p fører til en Sikkerhedsventil f og til en Udblæsehane c” samt gennem en Hane a til en Trykmaaler t. Ad c slipper man Luften i Kedlen ud, naar der ledes Damp til Kogeren. Hvis ikke, kan der her oß der blive staaende Luftpu- der, som medfører uensartet Temperatur, og selv efter grundig Blanding (Diffusion) faar man lavere Temperatur end i Kedlen. I Følge Daltons Lov udøver nemlig Luftblandinger et Tryk, der er Summen af de enkelte Luftarters, og da Luften i Kedlen har 1 Atmosfæres Tryk, naar Dampen slippes ind, og ved at varmes o? udvide sig faar noget mere Tryk, bliver Dampens Tryk knap j 2 Atm., hvis der er 3 Atm. i Kedlen, og Temperaturen i Kogeren 36