Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

bliver altsaa mindre, end hvis Luften lukkes ud. Gennem o ind- leder man Luft ved Kogets Slutning, idet man ellers kunde faa Vacuum ved Dampens Fortætning og da vanskeligt kunde faa Mande- hulsdækslerne af. Naar der er fyldt paa Kogeren, sættes den ved det viste Skruehjul i langsom Rotation, idet den kun rotorei* 1 k 2 Gange i Minutten, og samtidig sættes der Damp til, idet der som nævnt aabnes for c. Man lukker c, naar der begynder at træde Damp ud deraf. Det bemærkes, at Rørene, hvori Kanalerne forløbe, staar stille, medens Kogerens Tapper med Steppebøs- ninger i roterer uden om Rørene. For at Kludene under Rotatio- nen ikke skal ligge og rulle sig sammen paa Kogerens Bund, er der indvendig paanittet Vinkeljærnsskinner o, der tjener som Opløftere. Naar Koget efter nogle Timers Forløb ©r færdigt, lukker man op for Kanalen h, saa at Dampen kan blæse af og tage det næste Lud med, medens den gennemhul1ede Skærm v tilbagehol- der Kludene. Ogsaa tilvenstre findes en saadan Skærm, for at Kludene ikke skal forstoppe Ledningen til Trykmaler etc. x er en Taphane til Udtapning af yderligere Lud. Naar man aabner to Mkndehuller, falder Kludene under fortsat Rotation ret hurtigt ud. Med ét Mandehul aabent kan det vare timevis. Inden Kludene faar Lov at falde ud, skylles do i Kogeren ved Tilledning af Vand Tinder Rotation, og bedst efter at Mandehulsdækslerne er erstattede af gennemhullede Plader, gennem hvis Huller smudsket Vand kan drive af, medens nyt sta- dig tilledes. Kludene tømmes i en understillet Skinnevogn. Da den anførte Skylning beslaglægger Kogeren 1 nogen Tid, bruger man i Stedet for undertiden at tømme Kogeren, uden at have skyllet Kludene i den, og at lade dem falde ned. i en Grube under Kogeren, som har en Bund af Filtrersten - se Slut- ningen af § 85 hvorpaa Kludene skylles ved Paasprøjtning af Vand før Bortkørselen. §8^. Maling af Halvtøj. For at dele Kludene i Taver blev de oprindelig stam- pede, idet man ved Vandkraft drev Stampemøl1 er, hvis Stampere løftedes og faldt ned mod Kludene og slog dem itu næsten uden at rive Taverne over. De iturevne Klude kaldes ’’Tøj'1, og man fik derved meget langtavet Tøj, men det gik altfor langsomt. Nu til Dags males Kludene altid paa Hollænder og som anført i § 81 først paa Halvtøjshol læn dør. - en Maskine, der overhovedet kun bruges til Klude. Navnet kom- mer af, at Maskinen stammer fra Holland. PI. 35, Fig. 2 viser en Hollænder. Den bestaar af et langagtigt Trug b af' Jærn eller Beton, hvori der paa langs fin- des en Skillevæg, som dog ikke naar over hele Længden. Det virk- sonme Organ er en Knivvalse t, der maler Kludene imod Knivene i et Grundværk g, idet de kogte og skyllede Klude kommes i Tru- get, der er nassende fyldt med Vand gennem Røret v, og Kniv- valsen sættes i Rotation. Vællingen af Klude og Vand vil nemlig da bevæges rundt i Truget paa Grund af Valsens Rotation, og Kludene males, d.v.s. flaas i Stykker ved, at Valsens Knive passerer hen over Grundværkets med Kludene imellem sig som vist i Fig. 3.+) Bag Valsen findes Sadelen s. Kludene kastes af Val- sen over denne for atter at glide ned i Truget og presse den foranliggende Kludevælling frem, saaledes at der opstaar Cirku- lation i Truget. Sadelen er nødvendig for denne Bevægelse, da Kludevællingsn ikke i sædvanlig Forstand ør en flydende Masse. Den kein kun bevæge sig fr@~ad som en samlet Masse ved at glide ned ad et Skraaplan eller presses frem af nyt foroven tilkom- mende Stof. Af denne Grund udføres de moderne Hollændere, saa- ledes som vi nærmere skal vise senere, med skraanencie Bund, idet det kun paa denne Maude bliver muligt at faa saa tykt Stof 4-) Grundværkets Knive burde være vist tættere stillede end Knivvalsen. 37