Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

til at cirkulere, som der arbejdes med i nyere Hollændere, nemlig Stof med indtil 8 % Tørstofindhold. Knivvalsen er af Træ eller nu hyppigst af Støbejærn, og Knivene er fæstet dertil i nogen Afstand fra hinanden. Kni- venes Bagside ør undøytiden nogot afskraaet som vist paa Pi.35, Fig. 3 for uden at miste synderlig Stivhed at opnaa en smal- lere Maleflade. Oftest skærnes Knivene nu slet ikke. Valsekni- venes Tykkelse er fra 6 mm og opefter, Grundværksknivene er ofte tyndere og sidder tættere end paa Valsen. I Grundvirket kan Knivene være støbt fast med Haardt- bly i en Jærnyanrue @11 befæstede ned Træmollemlæg deri ved Inddrivning af en Jærnkile. Knivene i Halvtøjshellænderens Valse sidder oftest med nor.et større Afstand end i Heltøjshollænderen for at give bedre Plads for Kludene, der skal rives med, og Valsen har i Halvtøjshollænderen ninåre Fart end i Hel tøjshol1ænderen. Da Knivvalsens Knive ikke gaar saa tæt forbi Grund- værkets, at de skurer derimod, sker ler in^en egentlig Klip- ning, high ©n I t u flaaninÄ ~ som dog i ±* api i*u økul k©n kaldes Skæring . Men svarende til, at man ved Sakse i Røp^glon lader Kæbc-pno ör /inkGl mød nina.HQ.©n? sæt-tsi4 nistn sædvanlig i alt Fald enten Knivvalsens eller Grundværkets Knive noget qkyaat. Man undgaar da ligesom ved Klipning pludselig at faa en stor Modstand, langs en hs?l Knivsøg. M©n vod Hollænder*©!! vil Kraftforbruget yderligere vokso, hvis ingen Knive sidder skraat, idet da Hollændervalsen, naar Modstanden imod Knivens Bevægelse bliver for stor, vil løfto sig og søge at slippe for en Del af I tuf1aaningen, hvorved Valsen kommer i en hoppende Bevægelse, der mærkes ved en brummende Lyd og koster et betyde- ligt Merarbejde. . . Stoffets Rotation under Malingen tilvejebringes af Knivvalsen, ved at Valseknivenes Mellemrum delvis fyldes med Stof, som saaled.es føres til Mal©stedet og ved at kastes bort fra Valsen efter at have passeret Malestedet føres rundt i Undertiden anbringes Skillevæggen nærmere ved den ene Sidevæg end den anden, nemlig for at faa Knivvalsen brede- re os dermed. Stofproduktionen større - se Tavle I, Fig. Det tilstræbes undertiden at give Truget en saadan Form, at der, idet Stoffet forlader Sadelen, sker en Indsnæv- rinfz af Tværsnittet, hvorved opnaas en intim Blanding af fet/fra Valsens yderst® og inderste Ende. Hvis man ikke gourde dette vilde der vær© @n Fare for, at en Del ai Stoffet olsv ved at rotere inde omkring Skillevæggen og en anden Del ude 1 fines YciGrvæg^GB. Dötts vildG føp© l119 at dl©t yd.Gi’stö Stof blev malet ninclr© end det inderste, idet dette har en kortere Vej at løbe og derfor vilde komme hyppigere under Valsen end det yderste. Naar Kludene er kommet i Hollænderen, begynder man idet navnlig ældre Halvtøjshollændere har Vaskeindretning, en saakaldt V a d s k es k i v e. Li som sidder over Valsen t - se PI. 3>, indeholder én eller som vist to skraa Vægge ; r. Paa disse slyn- saalad.es at en Del af Vællingens 2 j • bort gennem Afløbs- Kluden© glider tilbag© i Truget. Da deu bortlø— cc:n ved den voldsomme og da dette sker der en V&dskning. idet med at vaske dem, en særlig Dette er en Hætte k, Fig. 4 og som i., v, hvori der er udspændt et Messingtraadnet ger Valsen t Kludevæl 1 ing op, ----__ Vand slaas gennem Traad.nettet r^og løber x* i5 si m © d © ns ■*— - — - bende Vand imidlertid medfører Snavs, som Behandling af Kludene er blevet løsnet fra disse, Vand, erstattes af tilsat fpiskt Vand, i--- Hollændervalsens Aksel kan hæves og sænkes.. dens Lejer hviler paa Vægtstænger, der bevæges samtidig vea en Skruemøtrikbevægelse. Man er derved, i Stand til at regulere det Tryk, hvormed. Valsen maler. Arbejdet begynder med den nævn- te Vadskning, uden at der males, idet Valsen til en Begyndelse holdes højt hævet. Efter JO å 45 Minutters Forløb løber Vandet klart af fra Rørene a i Vadskeskiven, og man sænker valsen, 38