Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

ses paa PI. Fig. !• r a, og som dypper ned i Stofvællingen, der Indenfor Virsn findas et saa— t ved. Rotation løfter Vand saa at Malingen kan begynde. Man g«”? da Vadskeskiven uvirksom ved at indskyde nogle Blindskærme d, ideu man ellers dlde iaa for stort Stoftab, ved. at Taver slyngedes igennem Rådnettene r of l/-b bort med. Vad.skevand.et* Vadskningen lortsættes derimod mediet andet Vadskeapparat, nemlig Vad sketro ø, son i øvrigt allerede har været i Virksomhed fra Arbejdets Begyndelse. Da Vadskoskiven imidlertid aitid giver noget Stof tab er- det bedre slet ikke at hav^ Vadskeskive, men kun Vad- sketromle, og paa nyere Hollænder© findes derfor undertiden in- Ren Vadskeskive, og de findes overhovedet aldrig undtagen paa Halvtøjshollændere for Klude. En Vadsketromle , Det er en Tromle, som er beklædt med et en saakalclt Vire , komniGP fra høj i*® Sid.® s.f Bigiipon. kaldt øsehiul. hvis Skovler k son v1l„ .___ - on løbet gennem Viren, medens dennes Masker er for ime til at”tillade Taver at l<*be igennem. Udenom Tromlens Aksel sidder et konisk Blikhylster som vist i Snittet, og o/enpaa det- te løber det opløftede Vand bort gennem Tromlens °ver Tru- _ ^ets Rand ragende Tud. Idet der samtidig til f ares Stofvællingen friskt Vand til Erstatning for det bortløbne, vadske& der, me naa en langt lempeligere Maade end ved Vadskeskiven» Derfor kan Vadsketromi en hol aes i Gang, imedens Malingen foregaar, idet apr derved ikke sker noget nævneværdigt Stoltab. Naar Malingen er færdig, trækker man med en Jernstang med en Krog paa Enden en Bunaventil a - se PI. 35, 2 " °B lader det vundne Halvtøj løbe af til en lidt lavere^ staa.end.e~ Bl egehol lænder - 1.. 7 dsrsn løbsr äst, blGRÖQ.Ö Ila. 1 v st Oj. i _ Drypkasse er en firkantet Betonbeholder i nederste Etage, Bund er F i 1 trersteil, d. mentsten med en Mængde fine huller, enkelte stirre tragtformede Huller. Beholderen kan synke sammen, lerne. Derved kommer Stoffet __ indtil Heltøjsmaalingen* at optage mindre Plads gemte S.tofvæl 1 ingen. ______ _____________________ hvorom senere. Fra Bl egehol læn.~ Drypkasse .En hvis Ce- i i er brændte Sten siler der udmunder nedadtil iaa-xs.;!, s steil g cl© s at Halvhøj ©"t medens Vand driver af gennem Hul- til under den videre Opbevaring end om man I 86. Maling af H e 1 t 0 j. Malingen fort sæt t ©s paa Helt/ø jshol lænder, laet man dertil bruger Stof fpa forskellige Halvtøjsmalinger, som ved at vær« uli?e stærkt malet nu er saaledes ens fint, at det.eg- ner sig til°videre Fællesmaling. Stoffet tages op fra Dryp- kasserne ved at skovles op i Spande. ■ • r Heltøjshollænderen har aldrig Vadskeskive og sjæl- dent Vadsketromle. ' Medens Halvtøjshollænderens Opgave er at sønderdele Vævet og frigøre de enkelte Taver i Vævets Garn, er. det ved Eeltnjsmalingen tilsigtet at indvirke paa selve Tavernes fysi- ske Tilstand. Ved Knivvalsens Rotation hænger Taverne eller Tave- buiicl't9x*n© gig i ©n Visk ovsr Fopkstntoii stf Iivöi* af Kniven©* “ ss Tavle I, Fig. 3 a og b. . Fig. 3 a viser, hvorledes Viske sætter sig paa to af Valsens Knive, idet disse træder ind i Stoffet. Stoffets til- syneladende Hastighed i Forhold til Valseknivene er vist ved Pilene. Stofstrømmen spaltes af Knivenes Forkanter, og det er derved, at Viskere bliver hængende paa disse. I Fig.^3 b ses et Par Valseknive cyer Gruxidværket. Set fra Valsen vil Grund- VcOPkFst t i 1. synol s. cl s ud.© f&i*© fcpbi clo'tt© mød, val s©kniv©n@s Has— tifrhsd ssn i do ti RS’dsi's L s Pils Røtningj mö(l@ns i •MøUønimnini@'t mellom’Valseknivene Stoffet hvirvles rundt, idet det holdes 1 Bevægelse af Grundværksknivenes Forkanter. Derved sker en stor- afsætning paa disse Kanter, og de to øvre Pile skal antyde Hastigheder i Hvirvlen. ______ _____