Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

at i en modern© Hollænder Antallet af Passager af Valseknive pr. Minut forbi Grundværkskniv© kan andruge over 100.000, me- dens dens smøretmalende Virkning tillige vil være afhængig af Knivtykkelserne s,r og sv, saaledes at den opnaaede Smørethed maa antages at voKse meä Summen og sv i alt Fald indenfor ; en vis Grænse. Da man i de moderne Hollændere for at opnaa en smø- ret Maling foretrækker at arbejde med betydeligt maa Sadelen gøres høj og Bunden i Hollænderen skraana stærkt, idet man ellers ikke kan faa det tykke Stof til at løbe rundt 5 < „ se T tt vi g 1) Fig» 5* Paa Fig. 5 er i øvrigt vist en Bundventil mecl Afløb til Bøtten, - se nedenfor - og en Bundventil ag med Afløb til Kloaken for Skyllevand. 4c er en Kile, der skal mod- virke ’’Spytning", i.v.s. at Knivvalsen fører Stof med rundt over sin Overdel. k Det er ikke lykkedes ved Forsøg at konstatere, hvor nær ved Grundværkskniven© Valserne passerer hen over disse under Slutningen af Heltøjsmalingen. . Hollænderen er en meget uøkonomisk Malenaskine, aa oftest kun Halvdelen af Hostekrafton mödgjaar til s©lv8 Malingen Man tapner Heltøjsvællingen af i den Beholder, Bøtten, hvorfra det direkte bringes til Papirfabrikation, eller* pumper det dertil. Man malør først Helt-øjet, naar man, direkte skal bruge det. Hvis man lod Heltøj løbe ned. i Drypkas- sen for at opbevare det til senere Brug, vilde Taverne deri, der jo ligger enkeltvis, kline saxmen, og de Fyldstoffer, som vi søng'fs skal Iiøfg, man konnwr i Heltøjshollændørsn, synk© til Bunds. V.Udvinding af Taver a f T r æ. handling før Slibning. Tømmerstokkene transporteres ofte ved Flaadning til Fabrikerne, hvor de tages op af Vandet og sav©s i passend© Længder. Naturligvis kan Træet ogsaa ankomme saaledes itusavet nr. Damper eller Jærnbane. 4 ___ bliv©!' ctornæs't først afbarkøt. Afoaykning d Baandkniv vilde gaa altfor langsomt. Hvis Træet er i Vandet ved Fabriken, afbarkes ctet lettest Vadske- og Afbarketromle. En.saa- § 87. Haanden med flaadet og dan bestaar af Vinkeljærn eller U-jærn stillede efter Cylinder- Frembringer© i nogen Afstand fra hinanden, og den roterer ael- vis‘fyldt med Stokke halvt neddykket i Vand, hvorved de nævnte Jærns indadspringende F1ige afskure Stokkenes Bark, der ogsaa afskrabes, ved at de skure imod hinanden. De afbarkede Stokke afkortes paa Kapsav (Rundsav) til en Længde af i ä 1 m. d.e. en Længde saa stor som oli re- stenens Tykkelse ved den paafølgende Slibning. De tykkeste saa- ledes erhol ate SI ibevedstykker spaltes paa en særlig Spaltemaskine under en op- og nedadgaa- önd.öI^G'iSGl. Er det tørt Træ, der skal afbarkes paa Maskine, ør det imidlertid simplest først at afkorte Stokkene til Slibe- vedstykker og dernæst at bruge en Afbarke» a s i SOT den caa Tavle I, Fig. 7 viste. S er en svier, roterende Støbejternsskive msfl 4 radiære Knive ganske som senere vist paa PI 30 Fif». 3 op 3 a. Imod dens Flade, foran hvilKen Knivenes Egge springer lidt frem, trykkes ved at tage i Haandtage. h et Slibevedstykke raed Rullen r, der sidder paa Enden af . stangen v. Knivene afskræller da Barken, idet SIibevedstykket bringes til at rotere, ved at det hviler paa roterende Klink- hjul, der rager lidt op gennem Revner i Bordet k. Knivene vil ved Skivens Rotation søge at forskyde SIibevedstykket i det^ Længderetning, men dette hindres af en paa Enden af r siddende 41