Det Menneskelige Stemmeorgan

42 Hygieine og Diætetik tage sig godt ud paa Papiret; de ere smukke Regler; men hvor mange følge dem og hvor mange kunne følge dem? Der gives ganske enkelte Undtagelser, der saa at sige ustraffet kunne tillade sig alle mulige Uregel- mæssigheder i Livet; der er Kunstnere, der fra deres Ungdom af og til en høj Alder have ført et uregel- mæssigt Liv og som dog stadig have kunnet skjænke os deres skjønne Kunst. De høre til Sjældenhederne og bør ikke opfordre til Efterlignelse, ligesaalidt som smaa Aander kunne tillade sig, hvad store Aander have en vis Ret til. Quod licet Jovi, non licet bovi! Skjøndt de Færreste, som bemærket, have noget rigtigt Begreb om deres Stemmeorganer, er det dog en meget udbredt Opfattelse, at det er galt fat med Stemmebaandene saasnart man er ude af Stand til at synge; den Bemærkning hører man daglig som Læge; men den er meget langtfra at svare til de virkelige Forhold. Ganske vist gives der Tilfælde, hvor Stemme- baaiidene ere saa angrebne, at Tonedannelsen bliver mangelfuld eller umulig; for at Sligt skal indtræde, behøver der imidlertid ikke at ligge nogen alvorligere Lidelse til Grund, f. Ex. Polyper, Saar, de saakaldte Sangerknuder o. L.; en dagligdags Forkjølelse, der, foruden at give os en. regulær Snue, angriber vort Luftrørshoved og særlig vore Stemmebaand, der blive tykke og svulne, er mer end nok til at hindre, at Tonen dannes paa rette Maade.