Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

Forfatter: L. Holst

År: 1863

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 184

UDK: 334 Hol gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
92 dem. De have ikke kunnet trives i Statens Skygge, og de bestaaende Associationer have derfor fuldstændigt til- bagebetalt ethvert Laan fra Staten. Man begyndte at indføre en lige Deling af Lønnen, men den er nu bleven overalt forkastet, og ikke en eneste Association med denne som Grundlag har kunnet bestaae. Uagtet de frie koope- rative Associationer selv have valgt deres Ledere, har det dog snart viist sig, at kun de Associationer have kunnet trives, i hvilke en kraftig Personlighed var i Be- siddelse af Magten og forstod at lede de øvrige Med- lemmer mod det fælles Maal. Ved Siden af Louis Blanc ere ogsaa Associations- planer med et socialistisk Grundlag fremsatte af Buchez (de ere bragte i System af Ott i hans Trailé d’Économie politique), men de kunde, uagtet de hvile paa en sundere Grundvold, ikke arbeide sig frem til nogen praktisk Gjennemførelse i det Større. 4. De socialistiske Revokitionsforsøg bleve tilintet- gjorte ved Juniopstanden i 1848, men det Associations- princip, som laa til Grund for Socialismen og var blevet næret ved dens Udvikling, vedblev at virke. Det havde fremkaldt Dannelsen af en Mængde distributive og pro- ducerende Associationer med meget forskjellige Former, som ikke faldt med den socialistiske Revolutions Slutning, og af hvis Historie og senere Udvikling der nu skal med- deles en kort Skildring i Forbindelse med en Udsigt over Arbeiderassociationerne i England og Tydskland*). ') Til Udarbejdelsen af den følgende Oversigt over 4rbeiderasso- ciationernes Historie have destoværre ikke kunnet benyttes Co- chuts, Villermés eller Lemerciers Værker, da intet af dem findes paa Bibliothekerne; af Cochuts Værk har Fallati